Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 192
XI. Stavanger amt.
stedfundne salg beregnet tiller. 1524. Jordfællesskab (teigeblanding)
er endnu overordentlig udbredt, og det er ikke sjeldent, at et brug
paa 2 å 3 mk. kau have sin indmark udstykket i 20—30, ja lige
op til 50—60 forskjellige smaalapper. Udskiftningsarbeidet har dog
i den senere tid havt en raskere fremgang i dette herred end noget
ander sted i fogderiet. Alene i femaaret 1881—85 er der udskiftet
65 brug med en skyld af omtrent 74 daler.
Af herredets gaarde kan merkes Sogndal prestegaard.
hvis oprindelige navn var Eik, med en ret smuk beliggenhed i den
Hade, veldyrkede dalbund tæt ved Sogndalselven. Gaarden har en
skyld af mk. 20,97, men er delt i flere brug. hvoraf prestens har
mk. 11,33, ca. 135 maal indmark, temmelig skarp jord, hvorpaa
avles omtrent 90 hl. korn og 110 bl. poteter samt fødes 2 heste.
10 storfæ og 12 faar. Til bruget hører 2 pladse, lidt løvskov,
ganske veksterlig, men ikke tilstrækkelig, samt laksefiske i elven,
hvilket i de sidste aar har givet et udbytte af 200 å 300 kg.
I nærheden af prestegaarden ligger Aa mot, 15,31. Haneberg.
20,04, Aarstad ((bmsstadir), 20,02, Hauge. 15,40, Kirkebø
(alm. blot kaldet Bø), 34,i4, Frø iland, 17,51, Linland, 17.35 og
Rosseland store, 12,si; lidt længere syd Lauvaas nedre, 10,32.
og Todhaminer, 10,82, og nordenfor, længer oppe ved elven.
Ørs-land (alm. skr. Ørritsland), 11,91. Fremdeles kan nævnes
Mydland (oprindelig Myrland) ytre, 15,67, og indre, 22,85, samt Mysse
nedre, 12.37, i den nordøstlige, og Ymmerstein, 12,04. Nesvaag,
12,21, Gyland, 10,40, Hægeland øvre, 15,96, Urdal, 14,13,
Barstad østre. 28,62, og vestre, 15,94, Evje indre, 10,91, og Eia (opi
Eidar), 16,so, i den vestlige og nordvestlige del af herredet.
Befolkningens hovednæring er agerbrug og fædrift. Ager
bruget staar dog idethele endnu adskillig tilbage, vistnok for en stor
del paa grund af det udbredte jordfællesskab. Kunstig gjødning
bruges næsten ikke. veksling mellem ager og eng er lidet kjendt og
anvendelsen af haandkraft ved jordens bearbeidning almindelig; selv
gjødselen bæres tildels ud paa menneskeryggen. I hovedbygden nede
ved kirken, hvor de største plogbare vidder findes, er dog forholdet
betydelig bedre end ellers i herredet. Af havre og poteter kan der
sælges endel til ladestedet, men til gjengjæld kjøbes mere (der
op-gives 3 å 400 hl.) af rug. Poteterne dyrkes tildels i senge. Heller
ikke fædriften, som er jordbrugets hovedgren, staar paa noget synderlig
høit trin, men da Sogndalskvæget er meget søgt som en god
melke-race, drives der sterkt paa opaling af ungkvæg, som til gode priser
sælges til t’æhandlere fra Jæderen (antagelig 100 ä 150 stkr. aarlig).
Ogsaa af faar sælges et stort, antal, endvidere adskilligt smør og
tildels skind. Havnegangene er ganske gode, især for ungkreaturerne,
og idethele nogenlunde tilstrækkelige for storfæet, men en stor del
af faarene sendes til sommerbeite paa fjeldvidderne i Siredalen. Om
herredets samlede udsæd og kreaturhold i 1875 se tabellerne side
42 og 46: Et meieri er i den sidste tid kommen igang paa
gaarden Hauge, og et nyt agtes i den nærmeste fremtid anlagt noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
