Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sogndal herred.
193
længere oppe i dalen. — Paa de fleste gaarde findes lidt løvskov,
ialt 1868 lia., men idethele ikke tilstrækkeligt til at afgive den
fornødne brændeved, og ladestedets nærhed og den deraf følgende lette
adgang til salg gjør, at der hugges mere, end den kan taale.
Hoved-brændslet er ellers torv, hvoraf herredet endnu liar, hvad det behøver;
navnlig paa indre Mydland findes en mængde torvmyr. Naaleskov
mangler ganske, og bygningstømmer og bord kjøbes fra Østlandet.
Derimod sælges lidt egebark. — Fiskeri er en vigtig næring for
kystbefolkningen og anføres i 1881—85 at have givet, et aarligt
bruttoudbytte af henimod kr. 100,000. Hovedfisket foregaar efter
makrel og drives, fornemmelig fra Sogndalstranden og Aaen Sire
af ca. 80 skjøiter ined en aarlig fangst af 7 å 800,000 stkr.
Etablissementer for makrellens nedlægning i is findes paa flere steder. Af
hummer fanges aar oin andet ca. 25,000 stkr. Laksefiske foregaar
dels udenfor kysten med kilenot, dels og fornemmelig i den nedre
del af Sogndalselven, hvor flere gaarde, saasom Kjelland, prestegaarden,
Fidje og Haneberg. har en ikke ubetydelig indtægt deraf, og hvor
det saakaldte Langens laksefiske er særskilt skyldsat til nia. 2,23.
Det samlede udbytte af laksefangsten, som i de sidste aar er gaaet
merkbart frem, opgives i den officielle statistik for 1884 og 1885 til
kr. 4200, men heri er elvefisket vistnok ialfald kun delvis medregnet.
Tidligere deltog befolkningen i vaarsildfisket, baade i søndre og
nordre distrikt. Ferskvandsfisket har, bortseet fra laksefisket, ingen
betydning, skjønt de fleste vande skal være rige paa ørret og aal.
1 det saakaldte Ostravigtjern, en merkelig, af bratte fjeldsider
indesluttet og fra havet næsten afstængt pol. beliggende lidt vestenfor
Rægefjord, har Stavanger østerskompagni siden 1878 anlæg for
udklækning af østersyngel. — Anden sø næ r ing end fiskeri drives
ikke i synderlig udstrækning, og antallet af personer, som søger
fortjeneste ved hyre, er aftaget, efterat makrelfangsten kom op. Yed
udgangen af 1885 var 13 mindre fartøier, tilsammen af 132 tons
drægtighed, hjemmehørende i herredet. — Distriktet er rigt paa
metal anvisninger, og navnlig forekommer der i og omkring det
saakaldte Blaafjeld, 8 ä 10 km. i NØ for ladestedet, mægtige
anvisninger af titanjernsten. Om den bergverksdrift, som lier fandt
sted i løbet af seksti- og syttiaarene, er oplysninger meddelte side
63—64. — Blandt andre næringer maa det nævnes, at der i
det sidste aar ved gaarden Kjelland straks ovenfor Sogndalstranden
er oprettet et uldspinderi med anlæg for spinding, vævning,
stampning og farvning. Andre fabriker tindes ikke. Husfliden er ikke
stor og afgiver neppe noget nævneværdigt til salg. Paa flere gaarde
drives nogen frugtavl, ligesom sansen for havedyrkning er i stigende.
Bygden har for tiden (1887) 3 landhandlere.
En i 1861 aabnet hovedvei fra Eide i Heskestad til
Sogndalstranden og Rægefjord forbinder ladestedet med den vestlandske
hovedvei. Længde ialt 22,7 km., hvoraf 17,5 km. inden herredet.
Af bygdeveie haves 13 km. og af offentlige rideveie omtrent 60 km.
Blandt de sidste kan merkes rideveien fra gaarden Volden over
Norges land og folk. XI. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
