Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 98
XI. Stavanger amt.
af »romagræsset« (narfhecium ossifragum). Sæterdrift bruges neppe
mere end paa en enkelt gaard. Angaaende udsæd og kreaturhold
henvises til side 42 og 46. — Med skov er dette herred bedre
forsynet end nogen anden bygd i fogderiet, idet dens samlede areal er
3954 ha. Furuskoven er vistnok temmelig knap i forhold til behovet,
men løvskoven idetheletaget mer end tilstrækkelig og afgiver
adskilligt trævirke tilsalgs, hovedsagelig i form af forskjellige
industri-gjenstande, hvorom mere nedenfor. Af gran findes kun nogle faa
trær. Paa Eigeland er en liden skovplantning. Torvmyrer findes,
især i herredets nordlige del, men de bruges i regelen ikke. —
Fiskeriet er ikke uden betydning, forsaavidt som adskillige af
herredets indvaanere, især fra Lundestranden, deltager saavel i den
makrelfangst, der paa forsommeren drives fra Aaen Sire, som i
vintersildfisket ved Haugesund og i de senere aar paa Østlandet.
Ferskvandsfisket indskrænker sig væsentlig til fangst af endel ørret
og rør i Lundevandet og Rusdalsvasdragets vande og er af ringe
betydning, uagtet ørreten undtagelsesvis kan naa en vegt af optil
et halvt snes kg. (deu saakaldte »lug«). Laksefiske foregaar for
tiden ikke, men tør maaske have en fremtid for sig, da man i de
sidste aar (1880—1886) ved anlæg af laksetrapper forbi Logsfos og
Rukanfos i Sireaaens nederste del har gjort det muligt for laksen
at gaa fra søen op i herredets vasdrag, ligesom der i forbindelse
hermed er opført et forholdsvis storartet udklækningsapparat. — Af
industrielle anlæg findes, foi’uden nogle mindre sagbrug, paa
gaarden Moi en suelle- og dreiefabrik, der er anlagt i 1875 og
sysselsætter 23 mand, samt en rokke- og kunstdreiefabrik, som begyndte
i 1878 og har 5 arbeidere. Disse fabriker, der drives med
vandkraft og tilhører interessentskaber, tilvirker pindestole, sneller, rokke
og andet dreierarbeide. Forskjellig slags dreier- og bødtkerarbeide
drives ogsaa i ganske betydelig udstrækning som binæring af
bygdens gaardbrugere, hvem salget af tønder, stav og spinderokke
giver en ikke uvæsentlig indtægt. Materialierne hertil kjøbes tildels
fra Siredalen. Ogsaa inden smede- og hjulmagerhaandverket haves
dygtige arbeidere, som tildels arbeider til salg i andre bygder.
Kvindehusfliden leverer det fornødne til husbrug og siges at være i
fremgang. Egentlig havedyrkning finder ikke sted, men paa flere
gaarde, fornemmelig langs Lundevandet, drives nogen frugtavl,
og af æbler og kirsebær sælges aarlig for nogle hundrede kroner
til de nærmeste byer. Jagten er af liden betydning; endel ryper,
aarfngl og harer bringes dog til byerne. Herredet har for tiden 3
handelsmænd.
Den vestlandske hovedvei kommer ind fra naboamtet over
Tronaasen (281 m. o. h.), hvorfra den i steile bakker og med store
slyngninger stiger ned til det henimod 250 m. lavere liggende
Lunde-vand, passerer forbi Moi, hvor der er skydsstatiou, og videre op
gjennem Drangsdalen til Heskestad. Den er en gammel grusvei,
hvis længde inden herredet er 13,6 km. Af bygdeveie findes ialt
omtrent 28 km. kjørevei og 52 km. rideveie. Langs Lundevandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
