Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heskestad herred.
199
liar der hidtil ikke været kjørevei, hvorfor kommunikationen her
hovedsagelig har maattet foregaa tilvands. I det allersidste aar
er der imidlertid oparbeidet en bygdevei sydover til Hellemork.
Siden 1883 er der i fart en liden dampbaad, som har offentligt
bidrag og gaar i rute mellem Moi og Aaen Sire. anløbende Sirnes
og Flikkeid paa østsiden af Lundevandet. Herved er der over
Flikkeid opnaaet en betydelig lettere forbindelse med Flekkefjord end
ad hovedveien gjennem Bakke. Statens telegraflinje følger hovedveien,
men har ingen station i herredet. Postaabneri findes fra gammel tid
paa Moi.
Herredets kirke, der er hovedkirke i Lund prestegjæld, ligger
paa et smukt nes ved Moielvens udløb i Lundevandet, i nærheden
af prestegaarden og paa dennes grund, under 58° 26’ 48" n. br.
og 4 ° 10’ 5 " v. for Kristiania; den er en langkirke af tømmer,
opført i 1810 og menighedens eiendom. Kirken har ingen formue
men indtægt af tiende og landskyld inden sognet. — I henseende
til skolevæsen er herredet delt i 10 kredse med 5 lærere. Tre
kredse har faste skolestuer, nemlig paa Nygaard under prestegaarden,
paa Eig i Hovsherred samt paa Rusdal øverst i bygden.
Lund sparebank er oprettet i 1878 og havde ved udgangen
af 1886 en formue af kr. 4680 og en indskudskapital af kr. 59,080,
tilhørende 254 indskydere.
De kommunale udgifter var i gjennemsuit for aarene
1884—86 kr. 6955, hvoraf kr. 2314 til fattigvæsenet og kr. 2415
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
5629. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 6307,
hvoraf kr. 2551 paa indtægt efter forholdet kr. 2,47 pr. 100
skatbare kr. Kommunens gjæld var s a. kr. 12,405, medens
skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 555,000. Antallet af
f’attigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876—84 aarlig
33, hvilket svarer til 23 pro mille af folketallet i 1875 og altsaa
er adskillig færre end overhovedet i amtets bygder.
Herredsstyrelsen bestaar af 3 formænd og 9
repræsentanter. Sammen med annekset Heskestad havde herredet i 1882
193 og i 1885 228 stemmeberettigede.
Ældre inddeling. Indtil 1741 omfattede Lund prgd. foruden det
nuværende herred tillige Tonstad, Bakke, Gyland og Nes eller Flekkefjord
sogne, medens Hiterø sogn var anneks under Sogndal. Ved resk. 3 febr.
1741 blev prestegjældet delt i to, nemlig Lund prgd. med Nes eller
Flekkefjord og Bakke prgd. med Gyland og Tonstad. Ifølge resk. 9 sept. 1803
blev ved res. 31 jan. 1820 Nes fraskilt Lund for sammen med Hiterø at
danne et eget prgd. (Flekkefjord); samtidig blev Heskestad fraskilt
Helleland og henlagt til Lund. — I verdslig henseende indbefattede den
allerede i middelalderen omtalte Lundar skibrede foruden Lund herred tillige
de gaarde af Bakke prestegjæld i Lister og Mandals amt, som ligger
vestenfor Sireaaens vasdrag. Denne ordning bestod ligeindtil res. 19
decbr. 1837, ved hvilken de nævnte dele af Bakke prgd. henlagdes fra
Jæderen og Dalene til Lister fogderi. Fra 1837 til 1851 var Lund sogn
(herred) eget tinglag. Ved res. 12 novbr. 1850 blev dertil knyttet Heske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
