Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heskestad herred.
201
det lille Gj ti v vand paa Skydalsheien i grænsen mod Lund og har
paa de første 4 km. et vestligt løb; ved gaarden Ueland bøier det
ret mod S og udvider sig nu i den flade dalbund til tre paa rad
liggende, kun ved korte elvestumper adskilte vande, TJelandsvandet
(0,46 km2), Heskestadvandet (0,s7 km2, 176 m. o. li.) samt endelig
det 7 km. lange Eidevand eller Øvre og Ytre Steinevand
(4.29 km2), hvis sydende stikker ind i Sogndal, og hvorfra elven
fortsætter gjennem dette herred. I heien vestenfor Eidevandet ligger
flere temmelig betydelige vande, af hvilke Grøs fjeldvandet (1,24
km2) og Heigrevandet (2,55 km2) tildels falder inden Helleland
herred, medens det største af dem, Eiavandet (5,66 kiil2),
hovedsagelig tilhører Sogndal og kun for en mindre del Heskestad;
samtlige disse vande har afløb mod S til Sogndalselven. Herredets
nordlige del gjennemstrømmes af begge de to elve, Storaaen og Tekseaaen,
hvis forening inden Helleland herred danner Hellelands- eller
Eger-sundselven. Storaaen eller Gvaelven kommer fra Siredalen og
følger med stridt løb Gyadalen tversigjennem herredets nordligste del
i sydvestlig retning til det smale, dybtliggende Gy ava nd (0,70 km2)
paa grænsen mod Helleland, medens Tekseaaen dannes i
Heskestad ved sammenløbet af to mindre elve, den ene fra Botnevandet
(0.60 km2), den anden fra Urdalsvandet (0,63 km2), hvilke begge
løber ud i Bilstadvandet (1,19 km2), hvorfra vasdraget fortsætter
gjennem den brede dal mod Y til det betydelige, ligeledes i grænsen
mod Helleland liggende Teksevand (2,39 km2). Det samlede areal
af herredets mange vande, af hvilke de vigtigste ovenfor er nævnte,
andrager til 17,25 km2. Af herredets hele fladeindhold falder 96
km- paa Hellelandselvens og 86 km2 paa Sogndalselvens nedbørsfelt.
Myrer tindes af stor udstrækning saavel paa heiene som i dalene:
selv de høiestliggende indeholder store træstammer og rødder i
mængde. — I geologisk henseende hører herredets sydlige del til
gabbrofeltet, medens det nordlige parti bestaar af grundfjeldets
bergarter. Heskestaddalen danner tildels grænsen mellem de to
formationer. Den dyrkbare mark bestaar hovedsagelig af myr eller dyb
muldjord paa underlag af berg eller aur.
Folkemængden var i 1801: 720; 1825: 841; 1845: 1058;
1855: 1103; 1865: 1037 og 1875: 1054. Det sidste tal giver i
gjennemsnit lidt over 5 mennesker pr. km2. Tilbagegangen i
femti-og sekstiaarene saavelsom den ringe tilvekst i det sidste decennium
hidrører fra den sterke udvandring. Den bedste bebyggelse findes,
som ovenfor bemerket, i selve hoveddalføret (Heskestaddalen), navnlig
fra kirken mod N og V indtil grænsen af Helleland. Ogsaa i
herredets sydvestlige hjørne, omkring Grøsfjeldvandet, er en liden grænd
med adskillige opsiddere; ellers ligger gaardene temmelig spredt. —
Matrikulen omfatter 39 gaarde (matr.-no.) med en samlet skyld
af mk. 333 30 (urevid. dir. 257. 1. 5). De særskilte brug er
gjennemgaaende smaa, og der findes intet paa over 10 mk. skyld.
Middelprisen pr. skylddaler var i 1852—80 kr. 1353 (jfr. s. 197). De fleste
gaarde har havt lovlig udskiftning, men endel jordfællesskab i ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
