Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 202
XI. Stavanger amt.
mark existerer ikkedestomindre fremdeles. Følgende gaarde liar en
matriknlskyld af over 10 mk.: Tekse, 11,38, Helleren, 1(3,90,
Refsland, 12,74, Bilstad, 24,92, Vashus, 10,12, Ollestad,
16,89, Ueland (udt. Ualand), 12,78, Hetland, 11,07, Heskestad,
23,49, Sandsmork, 12,s2, Eide, II.74, Steine, 19,46, og
Grøs-f j eld, 21,04.
Som næringsvei er indbyggerne omtrent udelukkende henviste
til jordens dyrkning, men baade agerbruget og fædriften staar
endnu i almindelighed paa et temmelig forældet standpunkt. Specielt
er afgrøl’tningen af den i regelen myrlændte jord somoftest meget
ufuldkommen. Lokaliteten er imidlertid gunstig for korndyrkning,
og naar bygden ikke nu, saaledes som i tidligere dage, kan brødføde
sig af egen avl, hidrører det fra. at man lier som andetsteds har
lagt mere vegt paa kvægavlen. Levende kreaturer, smør og tildels
skind er derfor nu de vigtigste salgsartikler. Havnegangene er
udstrakte, men af høist ulige godhed; gabbrofeltet udmerker sig i saa
henseende i en paafaldende grad fremfor grundfjeldet. Om herredets
udsæd og kreaturhold se side 42 og 46. Paa enkelte gaarde kan
det træffe, at avlingen, især poteterne, lider skade ved frost.
Lidt løvskov findes, hovedsagelig birk, og den siges at være i
fremgang. Areal 396 ha. Hvad der kan hugges af brændeved,
gaar fordetmeste til salg i ladestederne; i herredet selv brændes
nemlig saagodtsom udelukkende torv og gamle trærødder, som i store
mængder, tildels i flere over hinanden liggende lag, findes i myrerne.
Naaleskov mangler saagodtsom fuldstændig, og skaaren last og
bygningstømmer maa derfor kjøbes, dels fra ladestederne, dels fra Lund
og Siredalen. — Ferkvandsfiskeriet (efter ørret og aal) yderet
ikke saa lidet bidrag til bygdens næringsmidler, da flere vande er
ganske fiskerige, jagten mindre, dog sælges lidt ryper og liarer. —
Industrielle anlæg findes ikke. Enkelte metalanvisninger har
været skjærpede, men nogen drift er ikke kommen istand. Ved
gaarden Drange er et apatitbrud, hvorpaa der for nogle aar siden
blev arbeidet, men alene en kort tid. — Blandt haand verkere
findes gode smede, hvis arbeider (Ijaaer) tildels sælges udenfor
herredet. Den kvindelige husflid stod tidligere særdeles liøit, og
salget, navnlig af strikkede uldvarer, var en meget væsentlig
indtægtskilde for bygden; 1111 er den gaaet meget tilbage. Distriktet
har 4 landhandlere (1887).
Den vestlandske hovedvei kommer fra Lund op gjennem
Drangsdalen (høieste punkt ved Moentjern 195 m. 0. h.) og gaar i
en stor bue gjennem Heskestaddalen paa søndre side af Teksevandet
til Helleland. Længde inden herredet 19,7 km. Skydsstation findes
paa Eide, hvorfra der gaar en i 1861 anlagt chaussée til Sogndal
ladested, 22,7 km., hvoraf 5,2 km. falder inden herredet. Af
rode-lagte bygdeveie findes ialt 29 km., hvoraf 16 km. lideveie. Den
gamle postvei, som gik fra Kjørberg i Lund over den berygtede
Skydalsliei til Ollestad og derfra videre over Bjuland og Bjørnemo
paa nordsiden af Teksevandet, kan 1111 ikke længere befares med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
