Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 206
XI. Stavanger amt.
følgende: Tenges dal (penxadalr, oprindelig vistnok penxardalr),
søndre, 13,56, og nordre, 14,37, Yinningland, 12,73, Abeland,
10,74, Fjermedal, 10,44 og Bjerkreim, 26,26, samtlige i
Tengs-dalen søndenfor kirken, nordenfor hvilken ligger Gj ei drei ni
(Gei-tarheimr), 21,7s, og Holmen, 13,04; Yasbø, 12,52, Eig, 12,14,
Hovland, 11,59, og Bjordal. 14,ie, alle i Ørsdalen; Vigesaa,
20,n, Yigesdal, IO.99, Svele ({ Svihim), lille, 12,32, og store,
22,33, i nærheden af Svelevandet, i sydvestlig retning af hvilket
ligger Slettebø, 10,90, Laksesvele, 21,96, Ognedal (alm. skr.
Augendal), 14,43, Kløgtveid (udtales Kløitfød), 13,26, Eigeland
(paa Heien), 19,90, og Hetland, 17,10. I herredets nordlige del
er Bue, 10,16, Nedrebø, 12,44, Birkeland, store, 19,77,
Skjæveland, 22,20, Hegelstad, 17,22, Asseim, 14,72, Ivesdal, 27,61,
Malme im (alm. skr. Malmin), 12,14, Ven (gammel fonn vistnok
Vin, alm. skr. Veen), 16,96, og Maudal, 11,45, hvilke sidstnævnte
gaarde ligger i den saakaldte Øvrebygd.
Som indlandsbygd er herredet henvist til jordbruget, der,
baade hvad agerbrug og fædrift angaar, i den senere tid synes at
have gjort bedre fremskridt end i de sydligere nabobygder. Hvert
aar foregaar en ikke saa ubetydelig nybrydning, de gamle smaa
agerlapper afløses efterhaanden af større og regelmæssige agerfelter,
sædskifte og græsfrøsaaning har fundet indpas, og indkjøb af kunstig
gjødning, navnlig benmel til poteter, er bleven hyppigere. I det
store og hele har dog sognet aldrig kunnet brødføde sig, og i den
senere tid, da man er begyndt at fodre kreaturerne rigeligere, maa
der kjøbes mere korn end før. Fædriften giver derimod et betydeligt
overskud. Herredet har gode havnegange, baade hjemme og tilfjelds,
og underholder en forholdsvis stor besætning af kreaturer, som ogsaa
gjennemgaaende fodres og stelles ganske godt. Der sælges en hel
del levende kvæg, navnlig faar, ligesom ogsaa smør udgjør en
særdeles vigtig salgsartikel; mange gaardbrugere kan have 5—600 kg.
om aaret tilsalgs. Angaaende udsæd og kreaturhold henvises
for-øvrigt til side 42 og 46. Ved de paa det sidste sted opgivne tal
er dog at bemerke, at gjedelioldet i de senere aar er bleven
betydelig indskrænket. — Næst efter Lund er Bjerkreim det herred, som
i det sydlige fogderi har mest af skov. Dens areal er 3865 ha.,
hovedsagelig birk og eg, hvoraf adskillige gaarde, navnlig i herredets
sydøstlige del, har saavidt, at de kan sælge endel ved, næver og
bark. Ogsaa furuskov findes, dog kun paa faa gaarde, navnlig
Malmeim, af nogen betydenhed og idethele ganske utilstrækkelig for
behovet. Overdreven hugst har sat skoven tilbage, men i de sidste
aar skal der dog paa flere steder, paa grund af gjedeholdets
indskrænkning, spores merkbar fremgang med løvskoven. Som brændsel
bruges mest torv, i skovdistrikterne dog ogsaa ved. Torvmyrerne
er tildels gode og overflødige, tildels baade mindre gode og
utilstrækkelige. — Jagt og fiskeri er af liden betydning; dog sælges
endel harer, aarfngl og ryper. Industrielle anlæg findes ikke,
men vel et stort antal kverne ligesom ogsaa et par benmøller, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
