Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heskestad herred.
205
er 33 km., samler gjennem sine talrige, tildels betydelige tilløb
saagodtsom hele herredets vandmasse. De vigtigste af dens bielve er:
a) Maudalsaaen, der kommer ind fra Fossan i sydvestlig
retning-og maaske burde betragtes som vasdragets kildeelv: efterat have
dannet Maudalsvaudet (l,io km2, 298 m. o. h.), gaar den i en
række af høie fossefald ud i Birkelandsvandet; b) Barbuaaen.
der løber parallelt med Maudalsaaen gjennem Austrumdalen og danner
Austrumdalsvandet (2.03 km2, 314 m. o. h.), ved udløbet af
hvilket den bøier tvert af mod NV for at falde i Bjerkreimsaaen
ved Malmeim; c) Oslands- eller Moiaaen har sine kilder i
N for Synesvarden i Time og løber mod 0 ind i Bjerkreim, hvor
den gjennemstrømmer Rø i sl and s vand et (0,7i km2) og falder i
Svelevandet: d) Ør s dals ei v en (Storelven), Bjerkreimsaaens
vigtigste tilløb, har sit udspring paa fjeldet over mod Siredalen og
lober med flade bredder, som den i flom oversvømmer, i sydvestlig
retning gjennem Ørsdalen: den forøges betydelig ved den fra
Fossan kommende Jenseaa, hvorefter den danner det 16 km. lange
og indtil 2 km. brede, af steile fjeldsider indesluttede Ør s
dals-vand (11,37 km2. 66 m. o. li.), som gjennem den korte, men
vandrige Hol m a a har udløb i hovedvasdraget. Storelvens længde er
34 km. Herredets sydvestligste del har afløb til Ogneelven, som
liar sit udspring i Ognevandet nordenfor Ogndalsnibba og løber i
sydlig retning parallel med Tengselven ind i Ogne med en længde
inden Bjerkreim af 13 km. Herredet har et betydeligt antal vande,
af hvilke de vigtigste ovenfor er nævnte; det hele af ferskvand
dækkede areal er 54.34 km2. — Bergarten hører i herredets midtre og
større del til grundfjeldets formation: i det sydvestlige parti danner
derimod gabbroen og i det nordøstlige graniten det faste fjeld. Den
dyrkbare mark er ikke af synderlig stor udstrækning og Andes navnlig
omkring Svelevandet og i Tengsdalen. Jordbunden er fordetmeste
skarp sand- og grusjord; tildels forekommer ogsaa myr. Langs
dalsiderne findes noget skov, og fjeldplateauet frembyder gode
græsgange.
Den hjemmehørende folkemængde var i 1801: 1282; 1825:
1651; 1845: 1860; 1865: 1991 og 1875: 2029, hvilket sidste tal
overhovedet neppe giver 3 indbyggere paa liver km2. Herredet er
saaledes det svagest befolkede i fogderiet. Den tætteste grænd
Andes i hoveddalen, omtrent fra kirken af og et stykke sydover langs
elven, livor der er taalelig godt bebygget; ellers ligger gaardene i
regelen meget spredt. — Efter matrikulen har distriktet ialt 80
gaarde (matr.-no.) med en samlet matrikulskyld af mk. 752,si (urevid.
dir. 446. 4. 3). De enkelte brug er gjennemsnitlig større end i de
øvrige til Dalene hørende herreder. Middelprisen pr. skylddaler,
beregnet efter de i det samlede Helleland og Bjerkreim tinglag i
1852—80 stedfundne salg, er kr. 1818. Fællesskab i hjemmark
Andes endnu paa nogle fjeldgaarde; ellers er hjemmarken i regelen
tilfredsstillende udskiftet.
Herredets største gaarde (med en skyld af over 10 mk.) er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
