Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heskestad herred.
209
eneste maalte. Endvidere kan merkes det i grænsen mod Heskestad
liggende Stokkefjeld, hvis lodrette stup mod Gyadalen under navn
af Gyaakslen er et let kjendeligt sømerke, samt Yaraasen og
Ur knuden: ingen af disse naar dog op over 600 m. høide. —
Herredets vigtigste vasdrag kommer under navn af Gy da ls ei ven
eller Storaaen ind fra det i grænsen mod Heskestad liggende, af
steile fjeldvægge indesluttede Gyavand (0,70 km2) og
gjennemstrømmer herredet i sydvestlig retning efter hele dets længde: 6 km.
nedenfor nævnte vand modtages tilløb fra det ligeledes paa grænsen
mod Heskestad liggende Teksevand (2,3» km8), hvorefter den
samlede elv bugter sig stille og bred gjennem Hellelandsdalens flade bund,
indtil den ved gaarden Nese deler sig i to arme, der begge kort
efter træder ind i Egersund herred. Elvens længde inden herredet,
regnet efter den vestligste af disse arme, er 25 km. S v aa ei ven,
hvis største del tilhører Egersund herred, opstaar af flere bække,
der har sine kilder i trakten om Urknuden i Helleland og forener
sig i det paa grænsen mod Egersund liggende Nodlandsvand
(2,76 km2). Endelig maa nævnes, at Tengselven (Bjerkreimsaaeu)
paa en strækning af et par km. i herredets sydvestlige snip danner
grænsen mod Egersund. Alle større vande ligger paa grænsen mod
naboherrederne og tilhører kun for en del Helleland: foruden de
allerede nævnte kan merkes Hei gre van det (2,55 kin2) og
Grøs-fjeldvandet (1,24 km2), begge i grænsen mod Heskestad. Herredets
samlede areal af ferskvande er 9,17 km2. — Naar undtages det
nordostlige hjørne, hvor grundfjeldet danner det faste underlag, er
bergarten overalt gabbro. Drivværdige metalanvisninger tindes ikke.
Det dyrkbare jordsmon, der fornemmelig findes i selve hoveddalen,
bestaar af eu sandblandet muldjord, der hviler paa aur og tildels er
temmelig skarp, tildels af god beskaffenhed. Paa heigaardene er
jorden i regelen mere tung og ofte myrlændt.
Folkemængden vari 1801: 918; 1825: 1060; 1845: 1314:
1865: 1364 og 1875: 1287, hvilket sidste tal giver henimod 9 indb.
pr. km2. Nedgangen i det sidste tiaar skriver sig fra udvandringen,
som i dette herred har været sterkere end i de fleste andre dele af
amtet. Den tætteste bebyggelse Andes langs elven, fra kirken en halv
mils vei opover dalen: ogsaa paa den saakaldte Hetlandshei (over mod
Orøsfjeldvandet) er der adskillige gaarde, ellers ligger de temmelig
spredt. Herredets mat rik ul omfatter 55 gaarde (matr.-no.) med
en samlet skyld af mk. 487,10 (urevid. dir. 353. ». 5), og de enkelte
brug er omtrentlig af den for amtet gjennemsnitlige størrelse.
Skyld-dalerens middelpris er for det hele tinglag (inkl. Bjerkreim) efter de
i 1852—80 stedfundne salg beregnet til kr. 1818. Udskiftning har
saagodtsom overalt fundet sted: kun paa nogle faa gaarde lindes
endnu fællesskab i udmark.
Herredets største gaard i et bruger prestegaarden
Helleland, som har en skyld af mk. 17,28 og ganske god, skjønt
temmelig skarp jord. Gaarden, paa hvilken for tiden (uberegnet 3
hus-juandspladse) avles omtr. 130 hl. korn og 180 hl. poteter og fødes
Norges tand og folk. XI. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
