Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 210
XI. Stavanger amt.
2 heste, 14 kjør og 80 faar, er af enibedsgaardskommissionen
fore-slaaet reduceret ved salg af 2 pladse og endel af hovedbruget, som
derefter vil faa et areal af 113 ha., hvoraf 16 ha. indmark, og føde
3 heste, 10 storfæ og nogle sauer. Af klokkergaarden Skjerpe,
deier fraskilt prestegaarden, betales en aarlig afgift. Blandt herredets
øvrige gaarde kan merkes Birkeland, 12,45, Strømstad, 12,24,
Hovland, 11,45, Hogstad. store, 11,93, Berge, 12,31, Terland,
13,88, Øigrei (alm. skr. Øgreid), 16,46, tidligere udlagt til
embeds-gaard for sorenskriveren i Dalene, Øen, 17,68, Orrestad, 28,is.
Hæstad, 32,37, Hetland, nedre, 16,63, og øvre. 19,40 (hvoraf den
tidligere Hetland skibrede havde navn), Høiland, 14,45, og
Eøid-land, 23.43, samtlige beliggende dels i det vel befolkede strøg efter
hoveddalen ovenfor kirken, dels paa den ovennævnte Hetlandshei,
hvortil endvidere kommer Drange, 12,17, Mygedal. 12,si,
Lome-land, 14,25, og Sleveland, 10,27, de tvende sidste ved elven
nedimod grænsen af Egersund herred.
Den eneste næringsvei af nogen betydning er jordbruget,
der dog som regel neppe er kommen saa langt frem som i
nabo-herredet Bjerkreim. Navnlig spiller den naturlige eng i Helleland
en forholdsvis langt større rolle. Da der imidlertid lægges mere
vegt paa kornproduktion, kan herredet, oniend ude af stand til helt
at brødføde sig af egen avl, dog nøie sig med et mindre tilskud end
anuekssognet. Sædarterne er de sedvanlige, rug er saagodtsom
ukjendt. Fædriften er for en stor del anlagt paa opdræt, og salget
af levende kvæg, navnlig faar, er formentlig af større vigtighed end
salget af meieriprodukter. Derfor er ogsaa vinterfodi ingen ofte knap
I den allersidste tid er et meieri kommen i gang paa gaarden
Røid-land. Hjemmehavnene er ialmindelighed gode og antages ogsaa paa
de fleste steder at være nogenlunde tilstrækkelige for besætningerne,
af hvilke desuagtet en stor del, navnlig faar, sendes paa sommerbeitt1
til Bjerkreim eller fjeldbygderne i Lister og Mandals amt. Om
udsæd og kreaturhold i 1 S75 findes oplysning side 42 og 46. — Sko
ven, hvis areal er 720 ha., bestaar af birk, sparsomt opblandet med
eg, rogn. ask og asp; den har i de sidste 6—8 aar, efterat
gjede-holdet blev aflagt, paa sine steder (omend neppe idethele) været i
fremgang, og navnlig i det midtre parti af dalen er lierne nu tæt
iøvdækkede. Lidt favneved sælges til Egersund, meil i bygden selv
bruges som brændsel næsten overalt torv, som paa de fleste gaarde
tindes til nødtørft, i enkelte strøg f. eks. paa Hetlandsheien endog i
stor mængde. — Paa nogle gaarde drives lidt frugtavl, men
forøvrigt er havevæsenet uden betydning. I de mange smaavande
foregaar lidt fiskeri efter ørret, rør og aal. Laksen gaar i Hellelandselveit
op til gaarden Sleveland paa grænsen mod Egersund herred, og hei
drives 0111 høsten lidt fiske, dog mindre end forhen. Industrielle
anlæg findes ikke. Af haa nd verks pro duk te r sælges endel
ijaaer til andre distrikter. Den kvindelige husflid stod, forsaavidt
angaar tilvirkning af gjenstande til salg, i gamle dage høiere end
nu: dog afhændes endnu ikke ubetydeligt af strikkede trøier og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
