Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heskestad herred.
211
strømper (spød) dels paa markederne i Stavanger, dels til opkjøbere
fra Østlandet. I vintertiden deltager tildels ogsaa mændene i
strik-ningsarbeidet. Bygden har for tiden (1888) ingen handelsmand.
Herredet gjennemskjæres af den vestlandske hovedvei, soin
kommer ind fra Heskestad ved Helleren og lidt nedenfor kirken deler
sig i to grene, hvoraf den nedre fører om Egersund over Jæderen,
den øvre til Bjerkreim. Den største del af denne vei er oparbeidet
for ca. 50 aar siden (jfr. res. 23 april 1839); tidligere kom veien
nordenom Teksevandet og førte fra kirken over Tengesdal til
Gjer-mestad nden at berøre Egersund, hvortil der kun førte en maadelig
ridevei. Veien til Bjerkreim, den saakaldte gamle postvei, er
omlagt som chaussee i 1865—66. Længden fra Heskestad til Egersund
herreds grænse er 15,6 km. og fra veidelet til grænsen af Bjerkreim
3,6 km., tilsammen 19,2 km. Blandt bygdeveiene, hvis samlede længde
er 25 km., merkes den i 1847 oparbeidede vei over Hetlandsheieu,
der forbinder herredet med hovedveien fra Heskestad til Sogndal.
Af rideveie haves kun 4 ä 5 km. Skydsstation paa Svaalestad og
postaabneri, oprettet i 1867, paa Hogstad.
Af offentlige indretninger merkes Helleland hovedkirke,
en tømret langkirke med taarn, der er indviet 1832, eies af
kommunen og ligger paa prestegaardens grund, ca. 100 m. fra husene.
Den har ingen formue, men oppebærer kr. 41,87 aarlig i landskyld.
— I henseende til skolevæsen er herredet delt i 10 kredse med
4 lærere og skolehuse paa Bruland eller Store Hogstad. Hæstad.
Hetland samt klokkergaarden Skjerpe under prestegaarden. 6 kredse
har omgangsskole. Skolevæsenet eier halvparten af jomfru Reiners
legat paa kr. 1300 (jfr. side 207).
I herredet findes en privat brandforsikringsforening, hvis plan
er approberet 27 febr. 1861, og hvis samlede forsikringssum for huse
ved udgangen af 1885 var kr. 181,680.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 5672, hvoraf kr. 2336 til fattigvæsenet og kr. 2265
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
4502. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 5477,
hvoraf kr. 4382 paa indtægt efter forholdet kr. 9,66 pr. 100
skatbare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 2820, medens skatteydernes
samlede formue blev anslaaet til kr. 4 75,210. Antallet af
fattig-understøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876—84 aarlig 46,
svarende til 35 pro mille af folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen bestaar af 3 formænd og 9 repræsentanter.
Sammen med Bjerkreim anneks havde herredet i 1882 167 og i
1885 215 stemmeberettigede.
Ældre inddeling. Helleland sogn har altid udgjort et eget
herred. Før 1851 grundede dette sig paa formandskabslovens § 1, sidste
iiunktum. Efterat den nuværende tinglagsordning var fastsat ved res. 12
nov. 1850, fik herredet ved res. 13 okt. 1851 tilladelse til fremdeles at
have sit eget formandskab. Forinden den nævnte resolution af 1850 hørte
herredet (sognet), bortseet fra 5 gaarde i det sydvestlige hjørne, hvilke
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
