Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heskestad herred.
215
hvorimod byg dyrkes lidet og rug næsten ikke. Kvægstellet ligger
nede og giver en tarvelig afkastning. Lidt nielkesalg foregaar dog
til ladestedet. Om udsæd og kreaturhold findes oplysning side 42
■og 46. Da hjemmehavnene er smaa og mindre gode, drives faarene
til sommerbeite i Bjerkreim og Siredalen. — Af fiskerierne
eidet paa forsommeren faldende makrelttske, hvori der fra distriktet
deltager omtrent 70 skjøiter, det vigtigste. Etablissementer for
nedlægning i is findes, foruden i ladestedet, endvidere i Helvig og
Naale-vig, fra hvilke sidstnævnte steder makrellen bringes til byen for at
eksporteres derfra. Hummerfangst drives langs den hele kyst, hvor
der ogsaa foregaar et ikke ubetydeligt fiske efter torsk, flyndre,
kolje, mort m. m., der for en større del afsættes i ladestedet. Laks
tiskes hovedsagelig i Tengselveu, tildels ogsaa i Egersundselvens
nordre udløb (Eideelven) og i søen. Om udbyttet af de forskjellige
fiskerier mangler dog paalidelige opgaver. — Skibsfarten giver
megen indtægt, idet en stor del af den yngre mandlige befolkning i
nogen tid er ude som sømænd. Der findes ogsaa mange faste lodse,
og adskillige farer som kjendtmænd paa dampskibene langs kysten.
Ved siden heraf drives ogsaa noget skibsrederi; i 1885 opgives
saaledes 7 fartøier med en drægtighed af 3392 ton hjemmehørende i
herredet, men et betragteligt antal parter i disse skibe er dog
vistnok paa udenbygdsboendes hænder. Skovbruget har ingen
betydning. Lidt løvtrær findes paa enkelte gaarde, f. eks. i
Tengs-dalen, men tilsammen kun 193 ha. og ikke paa langt nær
tilstrækkeligt for behovet; som brændsel bruges derfor næsten udelukkende
torv, tildels ogsaa stenkul, der kjøbes fra ladestedet. De største
•og bedste torvmyrer er ved Slettebø, Kjelland og Gjermestad. —
Derimod har bergverksdrift til sine tider været af vigtighed.
Allerede i den sidste halvdel af forrige aarhundrede havde ifølge
Kraft Moss jernverk flere gruber i det rige titanjernfelt i herredets
østlige del, hvilke ligeindtil den senere tid har været holdte under
frist. Angaaende den omkring 1860 paabegyndte grubedrift paa
gaardene Koldal, Hegdal og Kydland henvises til side 64. Malin
-.-gangen kan i dette strøg forfølges i en længde af omtrent 3/i norsk
mil, men dens mægtighed er meget varierende. Specielt skal
anvisningerne paa gaarden Kydlands eiendom være af en overordentlig
stor mægtighed og brydningen af malmen overmaade billig. — At
■fabrikaulæg er det i 1862 i nærheden af ladestedet anlagte Eide
potteri, som tilvirker brunt steutøi og i 1885 beskjæftigede 24
arbeidere, det vigtigste. Fotlands uldspinderi, anlagt 1875 paa gaarden
Fotland ved Tengselven ca, 5 km. nordenfor ladestedet, sysselsætter
16 arbeidere, hvorimod den i 1855 oprettede Egersuuds krudtfabrik
ved Lygre, 4 km. søndenfor byen, kun arbeider med 4 mand. Dette
verk er to gange sprunget i luften. — B in ær i n ger af
betydning-findes ikke. Husfliden er ikke stor og neppe tilstrækkelig for
herredets forsyning. Lidt isskur foregaar om vinteren, væsentlig dog
alene til forsyning af makreletablissementerne. Ved udgangen af
1885 havde herredet 2 landhandlere, i 1887 kun 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
