Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heskestad herred.
217
mue, resten, kr. 312,952, indskud paa 973 sparebankbøger, samt en
i 1863 approberet brandassuranceforening, hvis forsikringssum
for huse ved udgangen af 1885 var kr. 192,500.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 14,086, hvoraf kr. 5767 til fattigvæsenet og kr.
3377 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til
kr. 11,570. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr.
12,981, hvoraf kr. 7724 paa indtægt efter forholdet kr. 4,24 pr. 100
skatbare kr. Kommunens gjæhl var s. a. kun kr. 324, i hvilket beløb
dog ligesaalidt de resterende bidrag til Jæder-banen (kr. 4200) som
kommunekassens laan af kirkekassen er medregnet. Skatteydernes
samlede formue blev ved ligningen for 1886 ansat til kr. 1,441,000.
Antallet af fattigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for
1876- 84 aarlig 87, svarende til 31 pro mille af folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen bestaar af 4 formænd og 12
repræsentanter. Om antallet af stemmeberettigede haves kun opgave
for det hele prestegjæld, se side 100.
Ældre inddeling. 1 judiciel henseende dannede Egersund
hovedsogn tidligere, indtil res. 12 nov. 1850, et eget, Egersund tinglag
(formodentlig allerede i middelalderen kaldet Eikundarsunds skipreida); tre
gaarde i sognets nordlige del hørte dog til Bjerkreims og ti gaarde i
Fjordungsbygden til Valle tinglag. I 1838 sees Egersund og Ogne at
have været repræsenteret i amtsformandskabet af samme ordfører; fra
og med 1839 har derimod begge disse sogne havt hvert sit formandskab.
Ved res. 12 decbr. 1868 blev dele af gaardene Birkeland og Gyland saavel
i geistlig som i verdslig henseende henlagte fra Sogndal til Egersund.
Fornlevninger og historiske notitser. Her er eller har
været en mængde gravhauger og adskillige bautastene, særlig paa
Eger-øen, hvor saadanne nævnes paa Ystebrød, Midbrød, Seglehn, Skadberg,
Myglebostad og Løining, og paa fastlandet paa Aarstad, Slettebø, Store
Eige, Heigrestad og Buerskog. Ikke faa oldsagfund haves herfra. Fra
stenalderen er bl. a. truffet spor til et flintverksted paa Skadberg paa
Egerøen. Blandt fundene fra jernalderen er uden sammenligning det
merkeligste det store myntfund, som i 1836 blev gjort paa Aarstad, et af
de betydeligste fund af dette slags, som kjendes i Norge*). Under en
stor sten i en ur fandtes her, foruden en rund sølvspænde, nogle
fragmenter af sølvsmykker og en guldbrakteat fra den ældre jernalder, over
1600 sølvmynter fra det 9de—Ilte aarhundrede, alle udenlandske, af de
myntsorter, som maa have været i omløb her i landet omtrent i Olaf den
helliges tid (fundet kan ikke være kommet i jorden ret længe efter 1030).
Størstedelen af mynterne var engelske (de fleste tilhørende kongerne
Aethelred II og Knut den mægtige); desuden var der en hel del tydske
(fra Ottonernes, Henrik II’s og Konrad Iis tid) og enkelte irske, franske,
danske, svenske, bøhmiske og arabiske, men ikke en eneste norsk.
Fundets vægt var omtr. 2200 gr.; den største del af det er nu i universitetets
myutkabinet.
Paa Veshovde i SØ for Egersund by findes paa en bergtop levninger
af en gammel bygdeborg, hvorfra er en’ vid udsigt over havet.
1 musæet i Bergen bevares et stykke af en runesten fra kristelig tid,
der fandtes i Egersund efter byens "brand i 1842. Den levnede del af
) Udførlig beskrevet af prof. <-’. A. Holmboe i to latinske universitetsprogrammer af
1836 og 1837. hvoraf en noget forkortet norsk oversættelse findes i tidsskriftet Urda,
Iste bind, side 329—30».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
