Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 238
XI. Stavanger amt.
de 4 sidste runer nær (Stav. mus.). Ved nedrivningen af Klep kirke i
1846 fandtes en norsk sølvmynt fra 14de aarhundrede, af kong Haakon V
eller VI, og maaske flere mynter.
Time herred [184,71 kra2, 2467 indb.] ligger i 0 for Haa
og Klep og grænser forøvrigt til Høiland i N, Gjesdal og Bjerkreim
i 0 samt Ogne i S. Det er et indlandsherred, hvis største
udstrækning fra N—S er omtrent 20 km. og fra 0—Y omtrent 15 km.
Det omfatter Time (pimin) hovedsogn af Lye prestegjæld, hvortil
Gjesdal hører som anneks, og danner eget tinglag under Jæderens
sorenskriveri samt eget lensmandsdistrikt.
Herredets vestlige del er ligesom den øvre del af Klep et af
grusbakker kuperet lavland, hvor den dyrkede mark afveksler dels
med udstrakte torvmyrer, dels med golde, stenopfyldte lyngheier, og
hvor det faste fjeld kun paa ganske faa punkter kommer frem i
dagen. Det østlige parti danner derimod overgangen til det mere
bjergrige indland og er opfyldt af isolerede, af myrlændte dalfører
adskilte aasdrag. som i Si kvel and skula i grænsen mod Gjesdal
hæver sig til 418 m. o. li. Søndenfor denne ligger det lavere fjeld
S ul ken og endnu længere i S, henimod grænsen af Ogne og Haa.
Sy nes var den (338 m.), en langsomt opadskraanende høide, der,
ligesom den steile Aaslandsnut (309 m.) paa herredets
nordgrænse mod Høiland, bruges som overlandsmerke af de søfarende. —
Bergarten er hovedsagelig grundfjeld og jordbunden for en stor del
tung lersand og lerjord. I det vestlige lavland, hvor der i de
frein-stikkende bergknauser ogsaa optræder skifer, gabbro og granit, har
de fleste gaarde sand- eller grusjord, som tildels endog er temmelig
skarp. Mergel forekommer dog paa flere steder: navnlig ligger
omtrent 30 ni. mægtige lag med 10—12 % kalk i dagen paa gaarden
Aasland, en eiendom paa grænsen af de egentlige Jæder-gaarde og
fjeldgaardene. — Haaelven, hvis nedbørsdistrikt omfatter omtrent
2/3 af herredets hele areal, har sit udspring af Store Mosevand
(1.36 km2) paa nordsiden af Synesvarden og gaar i nordlig retning
til T aksdalsvandet (0,84 kiil2), som for nogle aar siden er sænket
samtidig med, at selve elveleiet paa et kort stykke ved gravning
blev flyttet. Herfra løber elven mod NV til gaarden Garpestad,
hvor den bøier mod SV, danner ved Fotland et vandfald, som er det
største paa Jæderen, og træder 5 km. nedenfor ind i Haa herred.
Den modtager talrige tilløb fra herredets østlige del, bl. a. fra
Kjaalandsvandet (0,28 klir), Haalandsvandet (0,24 km2),
Mælsvandet (0,34 km2) og Aasenvandet (0,so kiil2); dens bielv
Tveraaen danner paa en længere strækning grænsen mellem Time
og Haa. Roslands- eller Bryneelven opstaar ved sammenløbet
af 2 bække, den ene fra Mosevandet (0,98 km2) paa østsiden af
Njaafjeldet, den anden fra det i grænsen mod Gjesdal liggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
