Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 254 XI. Stavanger amt.
noget niere. Byg avles for behovet, men rug dyrkes ogsaa her
mindre. Saavel hjemmehavne som fjeldbeiter er idetheletaget ganske
utilstrækkelige, men kreaturstellet er jevnt godt, og fædriften giver
et betydeligt overskud af de sedvanlige produkter. Ogsaa hesteavlen
er af vigtighed, og et ikke lidet antal ungheste sælges hvert aar
til andre bygder. Udsæd og kreaturhold sees af tabellerne side 42
og 46. Et lidet meieri er i 1884 oprettet af en privatmand ved
jernbanestationen. — Af selvsaaet skov findes alene lidt ubetydeligt
løvtrækrat paa enkelte gaarde øverst i herredet. Derimod har det i
begyndelsen af syttiaareue stiftede »Jæderens træplantiiingsselskab«
paa de saakaldte Njaaheie, en mager, lyngbevokset grusjordslette paa
østsiden af Frøilandsvandet, et plautningsfelt paa over 100 ha., det
største private anlæg af denne art i amtet. Den aarlige udplantning
er her 40—50,000 trær. Mindre skovplantninger findes paa flere
steder. Det hele areal af selvsaaet og plantet skov er 478 ha.
Torvbrændsel er sedvanlig og haves i overflod. Ogsaa Aalgaard fabrik
i Gjesdal henter aarlig mange hundrede læs torv i Fjermestadmyren.
— Fiskeriet er af underordnet betydning. Aal fiskes dog i
forskjellige elve og bække, og navnlig er aalefisket i aaen fra Store
Mosevand vistnok det vigtigste af alle aalefiskerier i de jæderske
vasdrag. I Haaelven fanges lidt laks, og i 1886 er en laksetrappe
anlagt i Fotlandsfossen for at aabne den øvre del af vasdraget for
laksen; forøvrigt klages der over, at eu aldeles uforholdsmæssig del
af den til elven søgende laks opfiskes allerede i nærheden af søen.
I samme elv findes perlemuslinger. — Bergverksdrift finder ikke
sted. Af industrianlæg fandtes i 1885 et lidet teglverk med
9—10 arbeidere paa gaarden Aasland, hvilket forsyner en stor del
af Jæderen med tagsten, et smedje verksted ( Kvernelands fabrik )
paa Frøiland, hvilket leverer jern- og staalvarer, hovedsagelig
land-brugsredskaber, men ogsaa finere gjenstande, som knive og sakse,
samt endelig et tidsmæssigt møllebrug paa Bryne, som i 1885 med
•2 arbeidere formalede henimod 4000 hl. korn. Desuden er der ved
Fotlandsfossen en 12—14 mindre kverne, som formaler havre for en
stor del af Time og Haa. — Den kvindelige husflid er betydelig,
og paa Stavanger markeder bringes en stor del vadmel, stof og
strikkede sager tilsalgs fra herredet. Mændene befatter sig adskillig med
smedearbejde, navnlig af ljaaer. Eu hustlidsskole, som for et halvt
snes aar siden var i gang paa gaarden Mossige, er senere nedlagt.
Bygden havde i 1885 6, nu 8 landhandlere.
Jæder-banen gjennemskjærer herredets vestlige udkant i en
længde af 6—7 km. Time statiou, der ligger paa gaarden Bryne
ved sydenden af Frøilandsvandet, er næst Sandues den betydeligste
af banens mellemstationer. I dens umiddelbare nærhed er der i de
senere aar vokset frem eu liden landsby, hvor der bor flere
handelsmænd og mange haandverkere, og hvor der afsættes en stor del
landmandsprodukter, navnlig korn og poteter, fra Time og den
sydlige del af Klep. Ogsaa hovedveien over Jæderen berører paa en
kort strækning (ca. 5 kiil.) herredets vestligste snip med fast skyds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
