Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
241
station paa Bryne. Desuden findes et godt net af bygdeveie med
en samlet længde af ca. 70 km.; blandt disse kan nævnes den
saakaldte »øvre Jæder-vei«, der efterat have forladt hovedveien ved
Vigre i Haa kommer ind i herredet ved Garborg og fører videre
over Mossige, Time kirke, Njaa og Kverneland til nordenden af
Frøilandsvandet, hvor den træder ind i Klep for ved Aase i Høiland
atter at støde fil hovedveien. Herredets postaabneri, oprettet i 1858,
er nu paa jernbanestationen, hvor der tillige er telegrafstation.
Time kirke, der er hovedkirke i Lye prestegjæld og beliggende
paa gaarden Times grund, 2 km. vestenfor prestegaarden, under
58° 43’ 30" n. br. og 5 ° 1 ’ 44" v. f. Kristiania, er en
langkirke med taarn, opført af tømmer i 1859, efterat den ældre, i 1829
byggede kirke var nedbrændt ved lynild den 7 oktober 1858. Den
eies siden 1815 af menigheden og har ingen formue eller faste
indtægter udenfor kr. 2,ss i tiende af gaarden Nedre Time, som i
1815 var presteenkesæde og ikke deltog i kirkens kjøb. Den gamle
altertavle, der reddedes fra den forrige kirke, bærer aarstallet 1606.
I nærheden af jernbanestationen blev der 1ste pintsedag 1878
indviet et smukt og rummeligt bedehus. — I henseende til det
almindelige skolevæsen er herredet delt i 9 kredse med 6 lærere og 3
lærerinder samt 7 skolehuse, nemlig paa Bryne, Haugland, Time,
Tuneim, Eigeland, Høiland og Frøiland. 2 kredse har omgangsskole.
—- Siden 1883 har der paa gaarden Aasland været i gang en
saa-kaldet »praktisk jenteskole« (jfr. side 83).
Herredets private brandforsikringsforening, approberet i
1856, havde i 1885 forsikret husebygninger for kr. 435,000. I 1886
oprettedes en »privatbank«, der for tiden har en
forvaltnings-kapital af ca. 50,000 kr.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 11,429, hvoraf kr. 5421 til fattigvæsenet og kr. 3105
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
9642. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 10,960,
hvoraf kr. 6356 paa indtægt efter forholdet kr. 3,76 pr. 100
skatbare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 1716, medens skatteydernes
samlede formue blev anslaaet til kr. 1,605,000. Antallet af
fattigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876—84 aarlig 69,
svarende til 28 pro mille af folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen tæller 4 formænd og 12 repræsentanter.
Antallet af stemmeberettigede i Lye prestegjæld (altsaa
iberegnet Gjesdal) var i 1882 269 og i 1885 351.
Ældre inddeling. I judiciel henseende hørte tidligere, vistnok
allerede i middelalderen, 2 af herredets sydligste gaarde til Kvie og 4
gaarde ved nordgrænsen til Klep skibrede, "medens resten af herredet var
delt mellem Haugland og Haug skibreder. Ved res. 12 nov. 1850
tilvejebragtes overensstemmelse mellem den judicielle og geistlige inddeling
derigjennem, at det af Time og Gjesdal sogne bestaaende Lye prestegjæld
blev gjort til et eget, Lye, tinglag. Sognene har altid udgjort egne
herreder (jfr. res. 13 okt. 1851), og ved res. 18 mai 1876 blev de ogsaa egne
tinglag.
Norges land og folk. XI. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
