Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
245
fra Sandnes, for den anden af et aktieselskab. Oltedals
uldspin-deri og dreieri ved gaarden af samme navn begyndte i 1877 med
tilvirkning af forskjelligt dreierarbeide, fornemmelig alle slags
gaards-redskaber, økseskafter m. v., senere ogsaa læster; hertil knyttedes
i 1886 et lidet nidspinderi, og den hele bedrift sysselsætter nu
omtrent 20 arbeidere, hvoraf endel piger i spinderiet. Endelig maa
det nævnes, at der paa gaarden Gjesdal findes et mindre teglverk.
— Herredet er idethele en vindskibelig bygd, som ogsaa har megen
indtægt af sin husflid. Blandt den mandlige befolkning findes
især dygtige Ijaasmede, der aarlig sælger flere tusinde ljaaer til
andre bygder, og kvinderne tilvirker hvidt vadmel, hvoraf store
mængder afsættes paa markedet i Stavanger. Yed udgangen af
1887 liavde bygden en landhandler.
Den indre arm af den vestlandske hovedvei kommer ved
Kydlandsvandet ind fra Bjerkreim og følger først Søilandsdalen og
senere Eiggjas dalføre til Høiland. Dens længde inden herredet er
17 km., hvoraf det søndre stykke indtil Kyllingstad oparbeidedes
omkring 1855 og afløste den tidligere maadelige ridevei; den
nordlige del af veien er ældre, men blev i aarene 1866—69 delvis
omlagt som chaussée. Skydsstationer paa Søiland (afvekslende liver
xde dag med gaarden Bue i Bjerkreim) og Aalgaard. Paa
sidstnævnte sted er ogsaa herredets postaabneri, oprettet 1858. Af de
offentlige bygdeyeie, hvis samlede længde i 1885 opgives til 40
km., er veien paa sydsiden af Limevandet til Gjesdal kirke og
videre over Halleland og Vevelstad til Madland samt veien paa
nordsiden af samme vand gjennem Oltedalen til Oltesvik i Høie
de vigtigste. Over fjeldene i herredets østlige del fører drifteveie
til Maudal i Bjerkreim og Gilje i Fossan. En stor del af
Jæde-rens faar, antagelig omkring 50,000, passerer aarlig disse veie til
og fra sommerbeiterne.
Gjesdal annekskirke, paa gaarden af samme navn, 15 km.
tildels tung vei fra Lye prestegaard, er en tømret langkirke med
taarn, opført i 1848, da den gamle i 1802 byggede kirke var bleven
for liden, og tilhører menigheden. Den eier en anpart af gaarden
Auestad og oppebærer en aarlig afgift af samme, stor kr. 5,60. —
Forsaavidt skolevæsenet, angaar er herredet delt i 10 kredse,
hvorhos Aalgaard fabrik har sin egen brugsskole. Skolehuse er,
foruden ved fabriken, opførte paa gaardene Lime, Gjesdal,
Vøvel-stad, Eavndal og Kyllingstad. Lærerpersonalet bestaar af 5 lærere
og 2 lærerinder.
Den for Gjesdal og Høiland i 185" stiftede »Jæderens
brand-assuranceforening« havde ved udgangen af 1885 i det
førstnævnte herred en forsikringssum af kr. 276,000.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 5826, hvoraf kr. 2233 til fattigvæsenet og kr. 2214
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
5149. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 5518,
hvoraf kr. 4176 paa indtægt efter forholdet kr. 3,24 pr. 100 skat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
