Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 244
XI. Stavanger amt.
13,43, i det efter sidstnævnte gaard opkaldte dalføre, samt Helland,
11,73, Bjelland (Bjalland), 15,34, Ravndal, 12,14, Vevelstad,
(udt. Vollstad, opr. vistnok Vifilsstadir af mandsnavnet Vifill),
14,34, Madland, 13,04, og Oltedal (alm. skr. Oftedal), øvre, 16,12,
og nedre, 1 7,41, i det østlige parti af herredet.
Befolkningens hovednæring er agerbrug og fornemmelig fædrift.
Agerbruget har i en række af aar været i jevn fremgang.
Nydyrkning foregaar aarlig, kunstig gjødning anvendes i nogen
udstrækning, sædveksling og græsfrøsaaning er adskillig udbredt, og
ikke lidet af det dyrkede areal er udlagt til eng. Byg, havre og
poteter dyrkes for behovet, de sidste endog lidt til salg, men af
rug kjøbes aarlig nogle hundrede tønder. Fædriften staar paa
et udviklet trin, kvægholdet er betydeligt og afkastningen
forholdsvis rigelig. Navnlig staar bygden i høi anseelse for sin faareavl,
og salget af levende faar, saavel avlsdyr som slagtekvæg, foregaar
til forholdsvis gode priser og er befolkningens vigtigste
indtægtskilde. Ellers er Gjesdal ogsaa bekjendt for sit gode smør.
Herredet liar betydelige fjeldslaatter og gode havnegange; dog maa
faarene ogsaa her sendes til sommerbeite i de østligere fjeldbygder.
Om udsæd og kreaturhold se side 42 og 46. — Skovbruget
er af liden betydning. Dog findes paa nogle gaarde i den østlige
del af herredet (Bavndalen og Oltedalen) endel løvskov, ialt oa.
1540 lia., som vistnok vilde være ganske utilstrækkelig til helt at
forsyne bygden med brænde, men som dog, da der overalt bruges
en større eller mindre mængde torv, afgiver lidt ved, bark og
næver til salg i byerne. Bestanden er hovedsagelig birk, samt, lidt
eg. Af uplantet naaleskov staar nu kun enkelte trær tilbage.
Nogle mindre skovplantninger er anlagte. Torvmyrerne er i
regelen gode og tilstrækkelige. Aalgaard uldvarefabrik faar tildels sin
torv fra Fjermestad i Time, men bruger i den senere tid ogsaa
adskilligt af stenkul, skjønt den maa kjøres fra Sandnes. — Heller
ikke jagt og fiskeri er af nogen vigtighed. Der skydes dog
endel harer og ræv og drives tildels noget fiske efter aal, som fin
des i de fleste vande og navnlig fanges med »mær« i Søilandsaaen
og Figgja. — Blandt industrianlæg maa först og fremst nævnes
Aalgaards uldvarefabriker, beliggende ved Figgjas udløb af
Ædlands-vandet og anlagt i 1870. Fra en liden begyndelse, med nogle faa
arbeidere og et par fra Sverige indkjøbte, halv udslidte maskiner,
er dette anlæg vokset op til en betydelig og tidsmæssig indrettet
fabrik, som for tiden arbeider med 7 spinde- og 34 vævestole og
sysselsætter 140 å 160 arbeidere (hvoraf ca. 70 piger), og hvis
tilvirkning af cheviottøier, uldtæpper, kaabetøier m. v. vinder stedse
større udbredelse. Der findes 5 fabrikbygninger, en i 1887 opført
større arbeiderbolig med dampkjøkken, syge- og badeværelser, desuden
4 andre vaaningshuse, tilsammen med en assuranceværdi af ca. kr.
260,000. Den aarlige produktionsværdi andrager til henimod kr.
330,000. Fabriken drives ved vandkraft og eies for den ene
halvdel af den oprindelige anlægger, forhenværende farver O. Nilsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
