Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
253
3734; i 1884—85 indtægterne kr. 4465, udgifterne kr. 3846; i
1885—86 indtægterne kr. 4061, udgifterne kr. 3780. Af frø blev
der i 1886 udsaaet ialt 613 kg., hvoraf 216 kg. indenlandsk.
Om den forrige amtslandbrugsskole paa Austraatt se
side 50.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 19,134, hvoraf kr. 8989 til fattigvæsenet og kr. 4276
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
17,398. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 19,822,
hvoraf kr. 10,996 paa indtægt efter forholdet kr. 8,oo pr. 100
skatbare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 23,647, medens
skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 2,683,000. Antallet
af fattigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876—84
aarlig 153, svarende til 42 pro mille af folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen bestaar af 6 formænd og 18
repræsentanter. Antallet af stemmeberettigede var, ladestedet medregnet,
i 1882 378 og i 1885 422.
Ældre inddeling. Høiland prestegjæld, der i fortiden har været
kaldet Gand prestegjæld, efter bygdens gamle navn Gönd (genitiv:
Gandar), havde tidligere tvende sogne, Høiland hovedsogn og Some anneks,
hvilket sidste omfattede den paa Gandebygdens vestside liggende, mod
Haaland og Hetland stødende fladbygd. Ved res. 23 nov. 1839 blev det
imidlertid bestemt, at de tvende sogne skulde have fælles sognekirke,
hvilket vedblev indtil res. 23 sept. 1880, da Sandnes, som imidlertid ved
lov 14 april 1860 havde faaet ladestedsrettighed og i 1862 flk særskilt
kommunebestyrelse (res. 24 mai 1862), blev udskilt som et eget
annekssogn. — I judiciel henseende udgjorde tidligere hovedsognet den største
del af Gand skibrede (i middelalderen Gandar skipr., ogsaa kaldet
Austrdttar skipr. efter gaarden Austraatt, som maa have været tingsted)
og Some annekssogn den største del af Jaatten skibrede (Jåtüns skipr.)-,
dog havde det første 4 gaarde (Skjæveland, Møgedal, Gilje og Figve) i
Klep og en gaard (Lea) i .Taatten, og det sidste en gaard (Heigre) i Sole
og en gaard (Todneim) i Gand skibrede. Endelig henlaa 7 gaarde i
herredets østlige del under Høie skibrede i Ryfylke fogderi. Efterat disse
sidste gaarde ved res. 19 okt. 1840 var overførte til Gand tinglag, blev det
nuværende Høiland tinglag oprettet ved res. 12 nov. 1850.
Skibrede-iuddelingen i middelalderen synes at have svaret til den indtil 1840
bestaaende.
Fornlevninger. Herredet har ikke faa fortidsminder. Gravhauger
’findes paa mange steder, især paa gaardene ved og indenfor
Gandefjor-dens bund. Blandt oldsagfundene fra stenalderen kan nævnes en
stenøkse uden skafthul af sjeldnere form, med en fure indhugget rundtom til
fæste for skaftet, funden paa Vagle (i Berg. mus., afb. i Korske oldsager
fig. 16). Verksteder fra stenalderen er ikke hidtil bemerkede. Fra
broncealderen kjendes nogle faa fund (intet gravfund), alle fra herredets
nordvestlige del. Blandt fundene fra den ældre jernalder har flere mere
end almindelig interesse. Paa Hove er for mange aar siden i en haug
fundet en stor fingerring af guld (afb. i Norske oldsager fig. 306), en
svær armring af guld og en liden sammenbøiet guldstang (begge de sidste
beskadigede af ilden paa ligbaalet), stykker af en stor broncevase m. m.
(kvindegrav; univ. saml.). Guldsagernes samlede vegt er 174 gr. Paa
Austraatt er i en myr fundet et stort diadem af sølv og stykker af 1
eller 2 lignende (Berg. mus.). Paa Lunde fandtes 1875 ved
jernbane-arbeide i en forstyrret haug i et lidet gravkammer en stor broncekjedel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
