Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 254
XI. Stavanger amt.
med brændte ben (Berg. mus.). Paa Store Vatne er fundet, en meget
stor lerurne med brændte ben, en af de største, som kjendes fra norske
gravfund, afbildet i Aarsberetn. 1873 fig. 17 og i Norske oldsager fig. 358,
og paa Hove en stor lerurne af ualmindelig form, med gjennomboret
bank. der tillige har gjort tjeneste som tud, ogsaa med brændte ben i,
afbildet i Aarsberetn. 1874 fig. 12 og i Norske oldsager fig. 357 (begge
fund i univ. saml.). Ogsaa fra flere andre gaarde er indkomne usedvanlig
store og vel bevarede gravkar af ler, saaledes til univ. saml. fra Some
og Lure (den første afbildet i Norske oldsager fig. 363) og til Bergens
musæum fra Lunde og Espeland. — Af de til den yngre jernalder
hørende fund maa nævnes et gravfund fra Some i univ. saml., der bl. a.
indeholder et rigt sæt af forgyldte ornamentbeslag af bronce til et
sæle-tøi (de fleste afb. i Norske oldsager fig. 618—627). Ornamenterne er i
irsk stil, og fundet slutter sig saaledes til den lange række af fund af
irske ornamentstykker, som nu kjendes, især fra Vestlandet, og som paa
oldsagernes omraade giver vidnesbyrd om den sterke forbindelse, der i
vikingetiden bestod mellem Norge paa den ene side og Irland og
Skotland paa den anden.
Paa Søndre Hogstad (eller muligt paa det til Riskekverven og
Hetland herred hørende Nordre Hogstad) findes levninger af en bygdeborg
paa et høit fjeld, kaldet Storeberget, der ligger ’/< mil fra gaarden i dens
udmark. Ovenpaa fjeldet er en flade af temmelig betydelig udstrækning,
og paa dennes nordøstre side, hvor det alene er muligt at komme op,
eider bygget en 160 alen lang, 2—3 alen høi og 1—2 alen tyk mur, med
en aabning, der har tjent som indgang. Der er en kilde oppe paa fladen.
Fra middelalderen kjendes en runesten paa Skeiene under Nedre
Austraatt, der nu igjen er reist efter i lange tider at have ligget som klop
over Stangelandsaaen. Dens indskrift er: pURBIORN SKALT RAISTI
SIN jiONA AFT STIN JjURI STJN SIN ISO TONMARKU FIL (Torbjørn
skald reiste denne sten efter Steintore, sin søn, som faldt i Danmark).
En anden runesten fandtes i 17de aarhundrede paa Skjæveland, men
denne er for lang tid siden forsvunden, og en gammel afskrift af runerne,
som haves, er for ufuldkommen til, at der kan bringes noget ud af den.
Fra samme gaard er til en privatsamling kommet et drikkehorn fra
den senere middelalder med beslag af forgyldt kobber og fod af samme
metal i form af en vertikal, i halvrunding bøiet plade. Paa randbeslaget
staar: iaspar. melchior (navnene paa to af de hellige tre konger, hvis
navne ofte findes paa drikkehorn) og paa foden: ave m[aria],
Paa Lure har tidligere staaet et stenkors, hvorefter det ved fjorden
liggende sted, hvor det stod, endnu heder Krossane.
Haaland herred [85,24 km2, 3045 indb.] er beliggende i den
nordvestlige (lel af Jæderen og Dalenes fogderi og indtager det
sydlige og vestlige parti af den store landtunge, som skyder ud mellem
havet i V og Gandefjorden i 0. Det grænser mod N til Hetland,
mod 0 til Hetland og Høiland, mod S til Klep og mod V* til havet.
Til herredet hører derhos en stor mængde udenfor kysten liggende
mindre øer og holmer med et samlet areal af 3,29 km2. De største
af dem er Rott (1,47 km2), Kjør (0,3i km2) og Haasteinen
(0,i8 km2). Fastlandets største udstrækning fra N til S er 17 og
fra V til 0 7 km. Herredet, som danner eget tinglag og
lensmands-distrikt under Jæderens sorenskriveri, falder sammen med
preste-gjældet af samme navn, hvilket liar tvende kirkesogne, nemlig Haa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
