Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
255
land eller Sole hovedsogn paa sydsiden og Malle annekssogn med
fire gaarde paa nordsiden af Hafsfjorden. Under hovedsognet ligger
Tananger kapeldistrikt, omfattende den mellem Hafsfjorden og havet
udgaaende landtunge Fjæreneset (Fjøreneset).
Haaland hører til Jæderens flade land, men dets terrain er dog
idethele noget mere kuperet end i den sydlige del af Jæderen.
Hovedsognets midtre del optages af en stor og jevn slette, der
strækker sig fra bugten ved Sole kirke i sydøstlig retning til grænsen af
Høiland, Søndenfor denne slette, livor der i 1883 blev opniaalt en
3,5 km. lang grundlinje til benyttelse ved landets triangulering, hæver
landet sig ud mod kysten til et lidet aasdrag, som naar sit høieste
punkt i det som landkjending merkelige Hellestøfjeld eller
Vig-delfjeld (122 m. o. li.) og fakler temmelig bråt af mod havet i V
og den saakaldte ßybergsand i S. Ogsaa nordenfor hin slette træder
fast fjeld paa flere steder i dagen, dannende mindre, i regelen
isoleret liggende forhøininger. saasom Kjærberg ved Søndre
Stokke-vand, Tanangerliaugen (trigonometrisk punkt, 85 m. o. li.) paa
Fjæreneset og Malletuen paa nordsiden af Hafsfjorden.
Bergarten er i hovedsognet forstørstedelen gneis, medens det i
annekssognet er skifer, som danner undergrunden. Jordsmonnet bestaar af
sandjord, tildels, navnlig paa de fleste til Hafsfjorden stødende gaarde,
ogsaa af ler. Paa flere steder findes kalklag i skiferen, og paa Kolnes
forekommer skjælsandsleier. De lavere strøg er ofte myrlændte. Den
største mvrstrækning findes i herredets sydøstlige del, mod grænsen af
Høiland (Gimremyren). Tildels er torvmyrerne overdækkede med et
lag af sand paa 1 — l1/» meters dybde. Yed kysten gaar sandjorden
tildels over til flyvesand, hvoraf findes tvende betydelige strækninger,
nemlig ved Byberg i herredets sydvestlige hjørne og ved Solevigen.
Paa sidstnævnte sted strækker sandfeltet, almindelig kaldet Solesanden.
sig over gaardene Soles og Ud-Soles udmarker flere kilometer ind i laudet
og synes for hvert aar at erobre sig større terrain. Ved Byberg er
derimod sandflugten for nogle aar siden dæmpet ved beplantning og
fredning. — Af vande findes flere, men de betydeligste ligger i grænsen
mod naboherrederne og tilhører kun delvis Haaland, saaledes
Haalands-vandet. (I.06 km2) og Nordre Stokkevandet (2,34 km2) paa
nordgrænsen mod Hetland, Søndre Stokkevandet (3,99 km2) i grænsen
mellem Hetland, Høiland og Haaland og det nu forøvrigt udtappede
Skas ei mva ud i grænsen mellem Haaland, Høiland og Klep (jfr.
side 230 og 247). Det samlede af ferskvande dækkede areal er ti,49
km2. Herredets vigtigste vasdrag er Nordre Stokkevandets 3 km.
lange afløb til Hafsfjorden. — Kysten er bugtet og i den nordlige
del sterkt indskaaret. Den betydeligste indskjæring er den historisk
bekjendte Hafs fjord, som henimod grænsen af Hetland trænger 9
km. ind i herredet i sydøstlig retning; dens indløb er temmelig trangt
og tildels af ringe dybde, men længere inde udvider fjorden sig til
et ganske anseligt og temmelig dybt bassin, der er seilbart ligeindtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
