- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XI. Stavanger Amt (1888) /
260

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J 260

XI. Stavanger amt.

ket, Haaland tidligere delt i 4 sogne, nemlig Haaland hovedsogn samt
Sole, Tjore og Malle aunekssogne, af hvilke imidlertid de tre førstnævnte
ved res. 19 okt. 1840 blev sammenslaaede til et under navn af Sole sogn.
— I judiciel henseende henhørte hovedsognet tidligere til Sole skibrede
med undtagelse af 8 gaarde i den nordøstlige del, som var indbefattede
under Jaatten skibrede, og en enkelt gaard paa sydsiden’ (Byberg), der
laa under Klep skibrede Malle annekssogns fire gaarde hørte derimod
til Goe skibrede. Dette forhold har udentvil bestaaet fra middelalderen,
dog saaledes at Malle sogn oprindelig laa under Jaatten skr., jfr. s. 88.
Det nuværende Haaland tinglag blev oprettet ved res. 12 novbr. 1850.

Fornlevninger og historiske notitser. Herredet er rigt
paa fortidsminder og kommer i denne henseende Klep herred nærmest
blandt. Jæderens bygder. Gravhauger og grave af anden form findes her
omtrent overalt, særlig paa gaardene rundt Hafsfjorden. Her har ogsaa
været ualmindelig mange bautastene, hvoraf adskillige endnu findes
staaende; mange af de største og smukkeste er dog i de senere aar ødelagte.
Et sjeldent og meget omtalt monument, en saakaldet »tingkreds af
usedvanlig form, findes sydligst paa Solesanden. Det har siden slutningen
af forrige aarhundrede været dækket af flyvesand, men opdagedes igjen,
omend i forstyrret og mangelagtig tilstand, af konservator Lorange i 1879
(se Aarsberetn. for 1879 side 153—156). Kredsen, hvis periferi er 68 m.,
synes at have været dannet af et stort antal reiste heller af omkring 1
meters høide Mellemrummene mellem de reiste stene har været
udfyldte med en rad mindre rullestene, og fra 8 af dem har lignende rader
gaaet ind som radier til kredsens midtpunkt, hvor der skal have ligget
en større firkantet helle. Selvfølgelig har denne plads ikke været
benyttet som tingsted, ligesaalidet som nogen af de mange andre lignende
tingkredse«, der findes paa andre steder i landet; det er utvilsomt kun
en af de flere former af monumenter, som man i hedensk tid har brugt
for at udmerke gravsteder.

Af oldsagfund haves et betydeligt antal fra stenalderen. Deriblandt
er adskillige verkstedfund, de rigeste fra Sole, især fra Solesanden Fra
broncealderen kjendes næsten ligesaamange fund her som i Klep, og de
fleste er gravfund. Et af de merkeligste er det, som i 1842 blev gjort i
en meget stor rund haug paa Jaasund. Her fandtes i et gravkammer
skelettet af et menneske og skraat liggende over dette et vel bevaret
broncesværd samt nogle stykker uldtoi og 2 bronceknapper (univ. saml.)
Haugen gik almindelig under navnet »Sotehaugen«, fordi maa troede, at
den i slaget i Hafsfjord faldne Sote jarl var begravet her. Det var et
af de mange løse sagn om oprindelsen til deslige hauger, der er opkomne
i de seneste aarhundreder, og undersøgelsen godtgjorde her meget klart
sagnets uefterrettelighed, idet den viste, at haugen maatte have ligget
der i mange hundrede aar før Hafsfjordslaget.. Et andet større fund fra
denne tid er gjort paa Rsege, i »Grimshaug«, hvor der fandtes 2 kamre
af mandslængde, af hvilke det ene indeholdt brændte ben, en liden tang
(pincet) og et stykke af et knivblad af bronce, medens der i det andet
fandtes et bredt baandformet diadem, to armringe af samme form, en
stor »tutulus« og en mindre do., et dolkeblad m. m. af bronce, udentvil
nedlagt med et ubraendt lig (Stav. mus.). Ogsaa i »Melhaug« paa Sole
blev et merkeligt fund gjort i 1879 af konservator Lorange. Haugen
havde ikke mindre end 4 gravkamre, 1 liden hellekiste og 3 større kamre
omtrent af mandslængde. De sidste, der alle syntes at have indesluttet
ubrændte lig, indeholdt ingen oldsager; i den lille kiste derimod fandtes
brændte ben samt en smykkenaal, en kniv og en pilespids af bronce
(Berg. mus.). Sværd fra broncealderen er fundne — foruden detallerede
nævnte paa Jaasund — paa Sole og paa Malle (paa det sidste sted 2
stykker). Til broncealderen hører ogsaa de her paa 2 steder fundne
helleristninger. Den betydeligste af disse findes paa Reveim i Malle
sogn, i en mod Hafsfjordens indløb vendende fjeldvæg. Der er flere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/11/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free