Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
201
grupper af ristninger, væsentlig bestaaende af skibsfigurer og af runde
skaalformede fordybninger, begge slags hørende til de paa helleristninger
sedvanlige forestillinger. En anden ristning er funden paa en svær sten
paa Hagaøen i Hafsfjorden, ligeledes bestaaende af skibsfigurer og runde
fordybninger (nu i Stav. mus.). Helleristningsfigurer er desuden fundne
paa stene i gravhauger fra broncealderen og fra senere tid. baade her og
paa andre steder paa Jæderen. — Antallet af fund fra jernalderen er ikke
ringe, men dog ikke saa betydeligt, som man efter bygdens rigdom paa
gravhauger skulde vente. Fra den ældre jernalder er først og fremst at
merke et større fund af guldsager fra tidsrummets senere del (ikke
gravfund), som i 18G8 gjordes paa Øvre Malle, bestaaende af 14
guldbrakteater af 8 forskjellige præg, 5 perler af guldblik, 7 betalingsringe af
guld og nogle smaastykker af brakteater og betalingsringe, veiende
tilsammen 310 gr. (univ. saml.). I 1875 fandtes paa samme gaard, i nogen
afstand fra det sted, hvor de nævnte sager fremkom i 1868, en fingerring
af guld (Berg. mus.). Paa Rjoe er ogsaa fundet en guldbrakteat (univ.
saml.). Paa Stangeland fandtes for mange aar siden i en haug i et stort
gravkammer, hvis gulv bestod af planker, en af glas gjort efterligning af
et drikkehorn, det eneste glaskar af denne form. som er fundet i Norge
(afb. i Loranges »Samlingen af norske oldsager i Bergens musæum« side
66 og i Norske oldsager fig. 339), og et lidet bæger afbrændt ler, der er
en efterligning af et glasbæger af en almindelig form (Berg. mus.). Paa
"Ud-Sole og paa Nordre Sunde i Malle sogn er fundet ualmindelig store
og vel vedligeholdte lerurner med brændte ben (begge i Stav. mus.). —
Blandt fundene fra den yngre jernalder maa nævnes et større fund af
sølvmynter, der i 1866 opdagedes under en stor sten paa husmandspladsen
Slethei under Tjore Der fandtes over 260 engelske mynter af Aethelred
II og nogle irske, danske, tyske og byzantinske (antagelig komne i
jorden ei længe efter 1000).
Fra middelalderen haves flere runestene. Paa den vestligste af
Hel-lands-gaardene stod en saadan, der i dette aarhundrede er slaaet i stykker
og lagt i et huldige; dens indskrift kjendes ikke Ligeledes paa Helland,
paa den mellemste gaard, staar en runesten, hvis noget utvdelige
indskrift af prof. Bugge er læst saaledes: † SKARpI RISTI STIN JONA
AFTIR BIAFA SUN SIN HARpA G Up AN MAN (Skarde reiste denne
sten efter Bjalve, sin søn, en saare god mand). En tredie runeeten paa
det østligste Helland blev, efter i lang tid at have ligget omstyrtet,
gjen-opreist i 1862. Paa denne staar: J>URMU]>R RISTI STIN pONO AFT
pRUNT SUN SIN (Tormod reiste denne sten efter Trond, sin søn). Fra
Tjore er til Berg. mus. indkommet en runesten, hvis indskrift lvder:
† ART lp A TA IIR BIARNAR ULFK.EISSUNAR ER TUÆIM NOTOM
FYRIR MARIO . . . (Bjørn Ulvgeirssøns aartidedag er to nætter før
Marie[messe]). — Endelig findes i Stav. mus. et mindre stykke af en
runesten fra Sole, der indeholder slutningen af en indskrift: . . . OpUR
SINA (. . sin moder).
Paa Stangeland har staaet et tykt stenkors ved enden af en
lang-haug. Det blev for nogle aar siden slaaet istykker og stykkerne lagte i
et gjerde.
Paa Tjore fandtes i 1874, ikke langt fra det sted, hvor det ovenfor
omtalte myntfund blev gjort, 14 norske sølvmynter af Harald
Haard-raade, og i Sole gamle kirke fandtes efter dens nedlæggelse omkring
alteret en hel del hulmynter (brakteater) og enkelte helmynter af sølv,
alle norske, fra 14de og første halvdel af 15de aarhundrede.
Det historisk mest navnkundige sted i herredet er Hafsfjorden,
bekjendt af Harald Haarfagres seir over smaakongerne i det sydvestlige
Norge i 872. Slaget- antages at have staaet i den indre del af fjorden,
søndenfor Sømsøerne, og i et samtidigt kvad heder det, at en af de
overvundne høvdinger søgte at skjule sig paa holmerne. — Gaarden Sole var
i den tidligere del af middelaideren sædet for en af Norges høibyrdigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
