Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
263
neset. Noget lavere er de bekjendte udsigtspunkter Ullenhaug
og Yaalandspiben, begge i nærheden af Stavanger. Riskekverven
sogn, der ligger paa Gandefjordens østre side, er mere bjergrigt og
bestaar af to ved den brede Riskedal adskilte fjeldpartier, i det
vestlige af hvilke Dalsnuden f323 m.) i grænsen mod Høiland og
lidt længere mod N Lin uden er de største høider, begge med bråt
fald mod Gandefjorden. Bergarten er her granit, og jorden dels
skarp grusjord, dels dybere muldjord paa lersand. — Herredet har
flere vande, af hvilke de største ligger i grænsen mod
naboherrederne, saaledes Haalandsvandet (l,oe km2) og Stokkevandet
(2.34 km2) i grænsen mod Haaland og det betydelige Sø r
stokke-vand (3,99 km2) paa grænsen mellem Hetland, Haaland og Høiland.
De vigtigste vasdrag er Mosevandets afløb forbi Hille vaag og
Frøilandsvandets afløb forbi Hommersand, det sidste i
Riskekverven. Bækken fra Sørstokkevandet forbi Foros danner paa
Gandefjordens vestside herredets grænse mod Høiland. Det samlede
af ferskvand dækkede areal udgjør 5,os km2. — Kysten er i
regelen klippefuld og temmelig bugtet, men — bortseet fra selve
Gandefjorden — uden større indskjæringer; de betydeligste af disse er
Vistevigen og Sandevigen paa vestsiden og Dusevigen
paa østsiden af Tungeneset samt Riskefjorden i det østlige
annekssogn. — De fleste af de til herredet hørende øer ligger i en
halvkreds omkring Gandefjordens munding. Den vestligste og største
er H midvaag (4,98 km2), hvis sydlige del, den saakaldte Buø,
som kun ved et ganske smalt og lavt eid hænger sammen med
hovedøen, nu henhører under Stavanger by. Tæt ind til Hundvaag
er paa dennes østside de fire tildels vel bebyggede smaaøer
Bjørnøen, Roaldsøen, Ormøen og Steinsøen. Endnu lidt længere
mod 0 ligger i en rad fra N mod S Sandøen (0,27 km2),
Eger-øen (0,14 km2). Langøen (0,43 km2), alle tre ubeboede, Vassøen
(0,66 km2), Lindøen (0,32 km2), Hellesøen (0,4i km2), Kalvøen
(0,63 km2) og Usken (3,30 km2), den sidstnævnte i Riskefjorden.
Nordenfor denne øgruppe og adskilt fra samme ved Aamøfjord er
den betydelige Aamø (5,43 km2), hvis østlige del hører til Hetland,
medens den vestlige ligger under Mosterø herred. Øerne er i
regelen af samme beskaffenhed som det nærmestliggende fastland.
Den høieste af dem er Usken, hvor bergarten er granit; de øvrige
er flade skiferøer med et temmelig grundt, men frugtbart jordsmon.
Folkemængden var i 1801: 1226; 1825: 1846 ; 1845:
3225; 1865: 5076 og 1875: 6015. Ved lov 4de mai 1878 blev
imidlertid dele af de Stavanger by nærmest liggende gaarde med
en befolkning af noget over 1300 individer indlemmede i byen.
Regnet efter de nye grænser havde herredet i 1875 46.58
indbyggere, hvoraf 2891 i hovedsognet, 1142 i Randeberg og 625 i
Riskekverven anneks. Herredet hører saaledes med gjennemsnitlig
henimod 41 indb. pr. km2 til amtets bedst befolkede strøg, ligesom
ogsaa folketallets vekst i løbet af indeværende aarhundrede har
været større end i noget andet af amtets herreder. Bebyggelsen er i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
