Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 264
XI. Stavanger amt.
de tvende vestlige sogne nogenlunde jevnt fordelt, dog sterkest
omkring Jaatten i den sydlige del af Frue sogn, paa Hundvaag samt
i Tastadgrænden paa grænsen mellem hovedsognet og Randeberg.
I Riskekverven bor størsteparten af befolkningen i selve Riskedalen.
Af herredets befolkning var i 1875 79 kvækere. — Efter
matrikulen af 1886 omfatter herredet ialt 63 gaarde (m.-no.) med en
samlet skyld af mk. 1399,62, hvoraf 31 gaarde med mk. 880,86 i
Frue sogn, 17 gaarde med mk. 370,14 i Eandeberg og 15 gaarde
med mk. 148,62 i Eiskekverven. Gaardene er idethele sterkt
udstykkede, og der findes et stort antal smaabrug. Herredets
urevi-derede skyld var dir. 5 74. 2. 22, og middelprisen pr. skylddaler er
efter de i 1852—80 stedfundne salg beregnet til kr. 4835,
hvilket er betydelig høiere end i nogen af amtets øvrige bygder.
Jordfællesskabet forklares allerede i 1880 at være for den
væsentligste del ophævet, saavel for indmarkens som for udmarkens
vedkommende.
Blandt herredets gaarde merkes: a) I Frue sogn: Hetland
pr es te ga a rd, der tidlig-ere var avlsgaarcl for sognepresten i
Stavanger og i matrikulen af 1841 er opført med en skyld af dir. 24.
3. 14. Ved Stavanger bys udvidelse i 1848 blev en del af
eiendommen, som dengang var en næsten uopdyrket lyngmark, indlagt
under byen og overdraget dennes sogneprest, medens resten overgik
til det omtrent samtidig oprettede Hetlands kald. Prestebolig blev
nu opført, men den største del af jordveien blev efter forslag af
kaldets første prest, senere biskop Birkeland, udparcelleret og
bortarvefæstet, og den tidligere lyngmark forvandledes snart til
vel-dyrkede løkker. Ved byens sidste udvidelse i 1878 blev atter en
betydelig del af gaarden henlagt under dens territorium, deriblandt
selve presteboligen samt hele den jordvei, som sognepresten eudnn
bruger. Udenfor byen ligger ifølge matrikulen af 1886 endnu 24
løkker med en samlet matrikulskyld af mk. 64,so. Umiddelbart til
prestegaarden støder Bispeladegaard, en forhen meget betydelig
eiendom paa sydsiden af byen, som efterhaanden er bleven sterkt
udstykket og bebygget. Hovedbruget kjobtes i 1868 af Stavanger
kommune til udvidelse af byens kirkegaard, men kom i 1878 ind
under byen. Til lauddistriktet liører efter den nye matrikul endnu
32 parceller med en samlet skyld af mk. 58,73. Lidt söndenfor
disse to gaarde er Hilleva ag, med en smuk beliggenhed ved en
liden bugt af Gandefjorden. Hovedgaarden, der efter
matrikulskyl-den nu er amtets største eiendom, har gjennem en lang række af
aar tilhørt det gamle firma I. A. Køllier i Stavanger og er
efterhaanden bleven drevet op til et mønsterbrug af første rang, ialfald
efter vestlandske forhold, og har faaet en herregaardsmæssig
bebyggelse, specielt storartede udhusbygninger. Dens areal er omtrent
70 ha., størstedelen dyrket, og den føder 8 heste og 70 storfæ.
Gaarden, hvortil der hører forskjellige industrielle anlæg, navnlig
Uere møller, der drives af bækken fra Mosevandet, kaier med store
sø- og pakhuse, arbeiderboliger m. v., havde en gammel skyld af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
