- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XI. Stavanger Amt (1888) /
266

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J 266

XI. Stavanger amt.

tildels maa holdes paa engen, medens faarene sendes i lieiebeite til
de indre bygder. Den vigtigste salgsartikel er melk; til lettelse
af dennes afsætning stiftedes i 1876 Stavanger meieri, hvorom
se side 145. — Af skov findes paa endel gaarde i Risk ek
verven lidt birk, tildels ogsaa en ubetydeliglied af furu, medens
Gandefjordens vestside fra gammel tid er fuldkommen afskovet.
Derimod ser man i nærheden af Stavanger adskillige parkanlæg og
træplantninger, den største paa gaarden Hindal, 4 å 5 km.
söndenfor byen. Som brændsel bruges torv, hvormed herredet, naar man
undtager øerne og endel brug nærmest byen, er vel forsynet, og
hvoraf ikke ubetydelige mængder ogsaa afsættes dels til byen, dels
til Kvitingsøerne og Rennesø. — Fiskeri drives laugs kysten efter
hummer og laks, men udbytteterikke af nogen synderlig betydning;
i Gandefjorden fanges mort, og af og til kan der ligeledes falde
nogen sommersild- og brislingfangst, fornemmelig rundt øerne ved
Hundvaag. Af størst vigtighed er dog formentlig det daglige
smaafiske til byens forsyning, hvilket skaffer mange hænder
sysselsættelse. I gamle dage tog man ivrig del i vaarsildfisket,
som dog forholdsvis sjelden faldt inden herredets grænser.
Ferskvandsfiskeriet er uden vigtighed; i det nordre Stokkevand fanges
dog ikke saa ganske ubetydeligt af rør. — Søfarten giver megen
indtægt, idet et forholdsvis stort antal yngre mænd farer som
skippere, styrmænd eller matroser. Derimod var i 1885 kun 7
suiaa-skuder af tilsammen 188 tons drægtighed hjemmehørende i herredet.
— Af industrielle anlæg har der ved Hille vaag fra gammel
tid været betydelige møllebrug; i 1885 var her 5 møller, hvoraf
den ene dreves med damp og de øvrige af den fra Mosevandet
kommende bæk. I forbindelse hermed var der i 1878 anlagt et
dampbageri, som i nogle aar drev en betydelig virksomhed, men i den
allersidste tid er nedlagt. Her er ogsaa en mindre reberbane,
hvorimod Hillevaag skibsverft ikke længere er i virksomhed.
Møllebrug findes endvidere ved Stokke og Foros, begge mindre, samt
ved Hommersand i Riskekverven et betydeligere anlæg, der sattes
igang i 1878 og beskjæftiger et halvt snes mand. Endelig maa
nævnes Sandvigens fabrik lidt søndenfor Hillevaag, der tilvirker
alle slags landbrugsmaskiner og redskaber og sysselsætter 6
arbeidere (tidligere adskillig flere), samt Vaalands verksted ved Stavanger,
som med en arbeidsstyrke af 20 å 30 mand forfærdiger dørvridere,
laase, vindusbeslag o. 1. —- Binæringer af nogen synderlig
betydning findes ikke. Den kvindelige husflid er størst i
Riskekverven. Herredet har 3 landhandlere (1887).

J æder-ban en gjennemskjærer hovedsognet, idet den fra
Stavanger i sydlig retning følger Gandefjordens vestre bred indtil Foros
paa grænsen mod Høiland; den har station ved Hinna, 7 km. fra
Stavanger, samt stoppested ved Hillevaag, 2 km. sammestedsfra,
tidligere ogsaa ved Mariero. Den vestland ske hovedvei gaar
nogenlunde jevnsides med jernbanen, men lidt længere fra
strandbredden (længde 8 å 9 km.); det er en gammel vei, der skriver sig fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/11/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free