Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
267
slutningen af forrige aarhundrede, og er senere kun delvis omlagt,
senest omkring 1877 paa strækningen mellem Hillevaag og den
saakaldte Støttebakke i Stavanger. Et andet, ca. 7 km. langt,
veistykke, der ligeledes er klassificeret som hovedvei, er færdigbygget
i 1887 og fører fra Stavanger gjennem Tastadgrænden til
Kandeberg. A f bygdeveie har herredet ialt 12 km., nemlig- fra Hinna
til Grannes (Soleveien), fra Stavanger til Sanddal (Malleveien), fra
Tastad til Haaland og fra Hommersand til Hogstad. Skydsstation
og postaabneri findes ikke. Telegraflinjen følger den vestlandske
hovedvei til Stavanger og gaar derfra videre til Tungeneset, hvorfra
en kabel fører over Kvitiugsøerne til Skudeneshavn. Skibshavne
lindes ved Visteholmen straks nordenfor indløbet til Hafsfjorden,
ved Sandevigen paa vestsiden og Randebergbugten paa østsiden af
Tungeneset, samt i Dusevigen under gaarden Tastad, mils vei
udenfor Stavanger; den sidstnævnte har navnlig tidligere været en
meget benyttet udhavn for byen. I Gandefjorden kan der ankres i
Hillevaag og ved Hinna. Paa spidsen af Tungeneset findes et fast
ledfyr af 6te orden, bygget i 1828 og flyttet i 1862, 9 ra. o. h.
og med en synsvidde af 8 kvartmil. Her er ogsaa toldstation under
Stavanger toldsted med en bestyrer og flere rorskarle. Et
kommunalt fyr med sideralapparat brænder siden 1865 paa Varnespynten
paa sydsiden af Dusevigen, og paa nordvestsiden af Lindøen er der
i 1886 indrettet en liden fyrlygte, som fornemmelig er til nytte for
Ryfylkedampskibene.
Af herredets 3 kirker er hovedkirken, Frue eller Hetland
kirke, ved Stavangers sidste udvidelse kommen indenfor byens
grænser, hvor den har en smuk og dominerende beliggenhed paa
høiden 3 ä 400 meter østenfor Bredevandet. Det er en tiltalende
og rummelig bygning af træ, der er indviet i 1854 og
udvendigfra ser ud som en treskibet basilika med et høiere hovedtag og
lavere sidetage paa begge sider; mod 0 har den et ottekantet kor
og mod V et forholdsvis liøit taarn. Ogsaa annekskirkerne er
træbygninger, men af den sedvanlige form, langkirker med taarn. Af
disse er Randeberg kirke opført i 1845 paa gaarden Harestad
(den gamle kirke stod paa Randeberg. et par km. nordenfor),
Ris-kekverven kirke i 1878 paa gaarden Hommersand. Den
sidstnævnte har en kapital paa kr. 2400 henstaaende i tvende parter
af gaarden Løvaas. De andre to kirker er uden formue. Samtlige
eies af kommunen. Ifølge res. 9 febr. 1859 er der i prestegjældet
ansat en kaldskapellan (kapellan pro loco). — I henseende til
skolevæsen (saavelsom fattigvæsen) udgjør herredet 3 særskilte
kommuner, svarende til de tre sogns. Disse er igjen delte i 16
skolekredse med 9 lærere og 2 lærerinder. Skolehuse findes i Frue
sogn paa prestegaarden samt paa Tjensvold, Tastad, Austbø
(Hund-vaag) og Meling (Aamøen); i Randeberg sogn paa Harestad,
Haaland, Vistnes og Sande; i Riskekverven paa Frøiland og Eltrevaag.
3 kredse har leiede lokaler og 2 kredse omgangsskoler. Desuden
havde hovedsognet i 1885 4 haandgjerningsskoler, hver med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
