Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 268
XI. Stavanger amt.
lærerinde og ialt ca. 120 pigebørn, der oplærtes i forskjelligt
haandarbejde.
En for herredet i 1860 approberet
brandforsikringsind-retning er fremdeles i god virksomhed og omfatter de fleste huse
i distriktet. Om den under Betlianiastiftelserne i Stavanger hørende
redningsanstalt paa Lindøen henvises til side 120.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 26,418, hvoraf kr. 14,585 til fattigvæsenet og kr.
6095 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til
kr. 25,486. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr.
27,708, hvoraf kr. 20,246 paa indtægt efter forholdet kr. 10,87
pr. 100 skatbare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 12,095,
medens skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 4,542,000.
Antallet af fattigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for
1876—84 aarlig 187, svarende til 41 pro mille af folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen bestaar af 7 formænd og 21
repræsentanter, hvoraf henholdsvis 4 og 12 fra hovedsognet, 2 og 6 fra
Randeberg og 1 og 3 fra Riskekverven. Antallet af
stemmeberettigede var i 1882 178 og i 1885 230.
Ældre inddeling. Indtil 1 januar 1849 henhørte Hetland herred
i geistlig henseende til Stavanger prestegjæld, som bestod af 2 sogne,
nemlig Frue hovedsogn, der indbefattede saavel by som land, og
Randeberg anneks. Efterat det ved lov 12 juli 1848 var bestemt, at de paa
landets grund liggende forstæder Konventgrundene, St. Pedersgjærde,
Blaasenborg, Verket og Rosenkildehaugen skulde indlemmes i Stavanger
by, blev Stavanger prestegjæld ved res. 19 aug. s. a indskrænket til
byens territorium, medens der af den øvrige del besluttedes oprettet et nvt,
Hetland, prgd., bestaaende af den efter forstædernes fraskillelse
tilbageværende del af Frue sogn som hovedsogn og Randeberg anneks. Ved
res. 29 aug. 1877 blev endelig Riskekverven, som tidligere havde hørt
under hovedsognet, udskilt som annekssogn med eget skole- og
fattigvæsen. I judiciel henseende var det gamle Stavanger prestegjælds
landdistrikt delt mellem 4 tinglage, idet Riskekverven hørte til Gand tinglag,
den sydlige del af Frue sogn til Jaatten tinglag, den nordlige del af
samme sogn samt Randeberg til Goe tinglag og endelig de paa Aamøen
liggende gaarde til Askø eller, efter res. 11 aug. 1841, Rennesø tinglag.
Ved res. 12 nov. 1850 tilvejebragtes endelig overensstemmelse mellem
den geistlige og judicielle inddeling, idet det nylig oprettede Hetland
prestegjæld blev eget tinglag. hvorhos samtidig de til prestegjældet
hørende gaarde paa Aamøen overførtes fra Ryfylke fogderi, Karinsund og
Hesby sorenskriveri, til Jæderen og Dalenes fogderi og sorenskriveri.
Endelig maa nævnes lov 4 mai 1878, hvorved dele af Hetland prestegaard,
Bispeladegaard og Øvre Tastad samt Engøen og Buøen under gaarden
Austbø fra 1 januar 1879 overførtes til Stavanger by.
Skibredeinddelingen i middelalderen svarede til tinglagsinddelingen
før 1850, med den forskjel, at Riskekverven da hørte til Høie (Hylju)
skibrede, se ovenfor side 85 og 88.
Fornlevninger. Gravhauger og bautastene tindes ogsaa i dette
herred paa adskillige gaarde, saaledes paa Husebø paa Hundvaag
Ullenhov, Tastad, Goe, Randeberg, Sande og Bø. Blandt de gjorte fund
fra stenalderen er flere store og smukke vaabenstykker af flint (dolke og
spydspidser). Paa Vistvig i Randeberg sogn er truffet spor til et
flintverk-sted. Fra broncealderen kjendes kun et enkelt fund (ikke gravfund).
Af fund fra ældre jernalder merkes en betalingsring af guld, vegtig næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
