Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 270
XI. Stavanger amt.
og Gjesdal skjærer sig ud mod Høgsfjorden. Navnlig findes
adskilligt af dyrkbar mark i strøget omkring den ved Høie kirke
indgaaende, af Arnøen dækkede Hølefjord, almindelig kaldet »Hølen«,
i hvilken to dalfører munder ud. Forøvrigt er kysten i regelen
steil og lidet skikket til bebyggelse. Det høieste punkt og eneste
maalte fjeld er By nu den (665 ni.) i herredets sydøstlige del paa
nordsiden af Oltesvigdalen; i nærheden af denne top, kun adskilt
fra samme ved en liden dal, er Sel vigs takken, kjendt som
sø-merke. Paa herredets nordside, henimod grænsen af Riskekverven,
er Vaarliv ar den den mest fremragende høide. — Herredets
største vasdrag er Imselven, som danner det lidt over 2 km.
lange afløb for Svilands vande t (her i almindelighed kaldet
Fjeldvandet eller Storvandet) gjennem Liavandet mod NØ til
Hølefjorden. Førstnævnte betydelige vand, hvis samlede areal er
12,25 km2, hvoraf dog kun 3,47 km2 falder inden Høie (resten
tilhører Høiland), liar igjen flere tilløb, blandt hvilke det betydeligste,
Svielven, kommer fra Seldalsvandet (0,68 km2) og det dermed
næsten sammenhængende Svihusvand (0,80 km2) i Høie. men
forresten tilhører Høiland (jfr. side 247). En anden liden bielv har
sit udløb af Tenges da Isvandet (0,68 km2) og danner paa en
strækning grænsen mod Høiland. I herredets sydlige del kommer
Oltedalselven ind fra Gjesdal gjennem et trangt dalføre,
danner Oltesvigvandet (l,oo km2) og gaar i et lidet vandfald ud
i Høgsfjorden. De øvrige elve og vande er af liden betydning;
vandenes samlede areal er 7,42 km2. Den fra Boknfjorden i
sydøstlig retning indtrængende Høgs fjord (jfr. s. 16). der efter hele
sin længde (18 å 20 km., uberegnet Frafjorden) skiller herredet fra
Fossan, er i sin ytre del omtrent 3 km. bred, men smalner
efterhaanden af til en bredde af 1 km.; dens dybder varierer mellem
160 og 190 m. — Den raadende bergart er granit, og i geologisk
henseende hører saaledes herredet til Ryfylkes fjeldmasse. Dog
optræder ogsaa grundfjeld paa en mindre strækning fra Oltesvig i
nordvestlig retning langs Høgsfjorden. Den dyrkbare mark er ikke
af synderlig udstrækning og jordbunden mest skarp sandjord, tildels
dog ogsaa dybere muldjord og myr; omtrent en fjerdedel af den
opdyrkede jord er lerholdig. Fjeldgræsgangene ligger saa nær ved
bygden, at de fordetmeste kan benyttes umiddelbart fra gaardene.
Her findes dog ogsaa enkelte sætre, f. eks. Selvig-sæter (364 m. o. h.).
Folkemængden var i 1801 ca. 550; i 1825: 721; i 1845:
891; i 1865: 1122 og i 1875: 1196. Den har saaledes været i
stadig tilvekst, i den sidste tid dog mindre end før. Paa hver
km2 boede der ved den sidste tælling gjennemsnitlig 11 mennesker,
hvilket er noget mere end middeltallet for amtets samtlige bygder.
En stor del af herredet, navnlig i den sydlige halvdel, bestaar
dog af ubeboede og ubeboelige heier og fjeld. Den bedste
bebyggelse findes rundt Hølefjorden og derfra opover mod Svilandsvandet.
Efter matrikulen har herredet 28 gaarde (matr.-no.) med en
samlet skyld af mk. 225,19 (urevid. omtrent dir. 205). De enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
