Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
271
brug er selv efter stavangerske forhold gjennemgaaende smaa.
Middelprisen pr. skylddaler har for det hele tinglag (Fossan altsaa
medregnet) i 1852—80 været kr. 1577. Indmarken er saagodtsom
overalt udskiftet; derimod har endnu næsten halvdelen af
matrikul-skylden fællesskab i udmark.
De største gaarde er Selvig, 12,lo, Hole (i middelalderen
skrevet dels Hylia, dels Hyla), 39,si, i mange brug, Gjesteland,
13,29, Hommeland, 10,5s, Iras, 14,99, Eskeland, 10,36, og
Bers-agel (opr. Bergsager), 22,30. En parcel af gaarden Høie, skyldsat
til 6 øre (tidligere 6 sk.), blev ved res. 24 novbr. 1866 indkjøbt
af oplysningsvæsenets fond til tomt med have for en prestebolig,
og de fornødne huse er senere opførte. Jordvei haves derimod ikke.
Hovednæringen er jordbrug, hvortil kommer lidt skovbrug og
fiskeri. Idethele staar dog hverken agerbruget eller fædriften
synderlig høit, omend nogen fremgang spores. Brugsmaaderne er i
almindelighed forældede, kreaturernes vinterfodring tarvelig og
af-draatten ikke meget stor. Ogsaa havnegangene er indskrænkede,
men ligger i regelen nogenlunde nær ved gaardene. Dog giver
kvægavlen adskilligt overskud, hvorimod korn maa kjøbes. Af
tabellerne side 42 og 46 fremgaar, at baade udsæd og kreaturhold,
sammenlignet med folketallet, nogenlunde svarer til det for Ryfylke
fogderi gjennemsnitlige forhold. — Skoven, hvis flade er 2059 ha.,
har i en lang række af aar været i tilbagegang, men behandles i
den senere tid med noget mere omhu og paastaaes fleresteds at vise
merkbar tilvekst. Den bestaar for en del af furu, men især af
løvtrær, navnlig birk. Løvskoven afgiver noget brændeved og bark
tilsalg, og furuskoven kan tildels levere lidt materialier til
liusrepa-rationer, men tømmer til nybygning maa i regelen kjøbes. Den
bedste skov findes i herredets sydøstlige del under gaardene Rage
(alm. skr. Raig), Morken, Oltesvig og Selvig samt paa Ims og
Bers-agel, men forresten liar de fleste gaarde lidt birkekrat, som dog kun
i liden udstrækning anvendes til brænde inden bygden, da der næsten
overalt bruges torv. — Fiskerierne var tidligere af megen vigtighed.
Foruden at herredets indvaanere i stor udstrækning deltog med
garnbrug i det egentlige vaarsildflske, fangedes i Høgsfjorden adskilligt af
makrel og brisling samt den saakaldte Høgsfjord-sild, en slags mager
vaarsild, der antages at have havt sit tilhold paa fjordens dybder,
men om vaaren søgte mod land for at gyde. Alt dette er nu gaaet
sterkt tilbage, og for tiden er fisket hovedsagelig indskrænket til
lidt brisling og tildels sommersild. Derhos fanges lidt laks med
kilenøter langs kysten. — Af industrielle anlæg fandtes tidligere
en fyrstikfabrik paa Askelund (uuder Høie); den begyndte i 1874,
men nedbrændte flere gange og er nu nedlagt. Dette er ogsaa
tilfældet med et nyere lidet anlæg af samme art paa Karlsnes
(ligeledes under gaarden Høie). For tiden findes alene et møllebrug
ved Oltesvig, men det er et større, tidsmæssigt anlæg (fra 1878),
der beskjæftiger 8 å 9 mand tildels baade nat og dag. — Som
binæring drives lidt baadbyggeri, dog neppe udover herredets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
