Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 272
XI. Stavanger amt.
eget behov. Derimod arbeider mændene en stor del træsko og
kvinderne adskilligt af garn, spød og vadmel, der sælges til
Stavanger. Paa enkelte gaarde findes endel frngttrær, og af æbler og
kirsebær haves der aar om andet tilsalgs for nogle hundrede kroner.
Der fandtes i 1887 5 landhandlere.
Herredet har ingen hovedvei, inen staar ved 2de rodelagte
bygdeveie i forbindelse med den indre hovedvei gjennem Jæderen
og Dalene, nemlig vei fra Oltesvig langs nordsiden af
Oltesvig-vandet ind i Gjesdal, hvor den støder til hovedveien ved Lime,
samt vei fra Høie kirke søndenom Tengesdalsvandet og videre
gjennem Høiland til Sandnes. Under arbeide er en ny linje, som paa
nordsiden af Lia- og Svilandsvandene skal sætte bygden i forbindelse
med veien fra Sandnes til Eltrevaag. Fra kirken fører derhos
bygdeveie til herredets nordlige og nordvestlige del. Deres samlede længde
opgives i 1887 til 24 km. Den meste færdsel foregaar dog tilsøs, og
navnlig besørges transforten til og fra Stavanger hovedsagelig med
dampskib, der flere gange ugentlig anløber Hole og Oltesvig, det
sidstnævnte sted navnlig af betydning for den øvre del af Gjesdal.
»Hølene er om vinteren ofte belagt med is, den egentlige Høgsfjord
derimod sjelden. Tilsigelsesstatiou for land- og baadskyds haves
paa Høie, hvor der ogsaa er postaabneri, oprettet 1865.
Herredets kirke, hovedkirke i Høgsfjord prestegjæld. er en
langkirke af tømmer med et lavt taarn over den vestre gavl, opført
i 1860 paa gaarden Høie, omtrent 500 skridt fra presteboligen,
under 58 ° 54’ n. br. og 4° 43’ v. for Kristiania. Paa samme
tomt stod den forrige kirke, en gammel træbygning, hvis sidste pri
vate eiere for 35 aar siden skal have bortgivet den til en fattig
husmand, som igjen solgte den til kommunen for 5 spdlr. Kirken
har ingen formue og heller ingen indtægt af tiende eller landskyld.
— I henseende til skolevæsen danner herredet en skolekommune
med 7 kredse og 3 lærere. Skolehuse findes paa gaardene Hole,
Nordland og Bersagel.
Af andre almennyttige indretninger kan nævnes Høgsfjords
b r a n d f o r s i k r i n g s f o r e n i n g, hvis plan er approberet ved res.
10 sept. 1862 (jfr. res. 23 juni 1874), og som ved udgangen af
1885 forsikrede husebygninger for en samlet sum af kr. 567,000.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 4673, hvoraf kr. 2340 til fattigvæsenet og kr. 1240
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
4838. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 5166,
hvoraf kr. 2371 paa indtægt efter forholdet kr. 0,20 pr. 100
skatbare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 3125, medens
skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 408,400. Antallet af
fat-tigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876—84 aarlig
34, svarende til 29 pro mille af folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen tæller 3 formænd og 9 repræsentanter.
Antallet af stemmeberettigede i det samlede Høgsfjord
prestegjæld var i 1882 116 og i 1885 159.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
