Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 274
XI. Stavanger amt.
østlige grænse. Fjordens midtre del har paa en lang strækning en
bredde af ca. 2 km.; mod begge ender smalner den af til 1 km. og
derunder. Dens indløb mellem Oaneset i N og Kirkebygden i S er
næsten stængt af en undervandsmoræne, og dybden er her kun nogle
faa favne, saa at bunden i stille veir kan sees; længere ind tiltager
dybden, og ved den omtrent midt paa fjorden fremspringende pynt
Mulen er der maalt ligeindtil 430 m. Fjordens sider er overalt
høie og bratte, og navnlig hører dens inderste 14 å 15 km., hvor
paa sydsiden det vilde fjeldparti Kje rag stiger næsten lodret til en
høide af 800 å 900 m., til vestlandets mest imponerende
naturscenerier. Lysefjordens revne fortsættes i den trange Ly se dal,
som fra fjordbunden, Lyselandet, skjærer i østnordøstlig retning
op mod amtsgrænsen. 6 km. søndenfor Lysefjordens munding
trænger Espedalen med en forholdsvis bred og flad bund ind mod
NØ til Espedalsvandet, indenfor hvilket dalen forgrener sig i to
arme, Yinddalen og Indredalen eller Røsdalen, som begge
hurtig stiger op paa fjeldplateauet. Den tredje forsænkning dannes
af den 6 km. lange, af ubeboelige fjeldsider indesluttede Frafjord,
som fra Høgsfjordens bund gaar ind mod 0, og fortsættes i den
omtrent ligesaa lange, men brede og velbebyggede Frafjorddal,
som derpaa bøier mod NØ og gaar over i en yderst trang og dyb
fjeldrevne, som under navn af Feddalen og Blaastøldalen
trænger over 20 km. ind i retning af Lysefjordens bund. Parallel med
dette dalføre, men 5 å 6 km. søndenfor, stryger Østebødalen fra
amtsgrænsen 18 å 20 km. i sydvestlig retning ned til gaarden
Birkedal, hvor deu bøier tvert af mod NV for under navn af Dirdalen
at munde ud i Høgsfjorden. Dirdalen har paa de nederste 5—1>
km. en temmelig flad, af moer bestaaende bund, hvorimod den
ovenfor gaarden Gilje indsnævres til et trangt, for skred i høi grad
udsat skar, som derfor ogsaa har faaet navnet Skred lien.
Østebødalen er en snæver fjelddal, hvis bund stiger hurtig, og som øverst
oppe ender i Hun da len, der som en trang kløft stryger over
amtsgrænsen og fortsætter ind i Siredalen. Endelig gjennemskjæres
herredets sydligste snip af Maudalen, der trænger ind fra Bjerkreim
og fortsættes mod NØ over mod Siredalen. — Ved de her nævnte,
saavel indbyrdes som med det nordlige Ryfylkes ’fjeldspalter parallele
forsænkninger afdeles, som nævnt, herredets fjeldmark i en række
af golde og nøgne eller med en uendelighed af større og mindre
stene bedækkede høiderygge, der alle har det tilfælles, at de sænker
sig fra XØ mod SV. Ovenpaa plateauet, der omkring Lysefjordens
bund antagelig har en middelhøide af ca. 900 in., hæver sig igjen
et stort antal toppe, som i forbindelse med en mangfoldighed af
tver-dale og skar, der skjærer ind fra hoveddalførerne, meddeler
landskabet et, i høi grad vildt og søndersplittet udseende. Navnlig er
dette tilfældet i herredets nordøstligste del, hvor lidt i N for
Lysefjordens bund Lysekammenes mægtige fjeldparti løfter sine
forrevne tinder, blandt hvilke det trigonometriske punkt Nordre
Lyse-kammen naar til 13 24 m. og er herredets høieste fjeld. Mod 0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
