Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
275
begrænses Lysekampartiet af Sireaaens øvre del, der gjennemstrømmer
en i amtsskillet liggende trang fjelddal, hvis faa udvidelser elven
har opfyldt med vande; i N falder det af mod Graafoldelvens
skar og i V mod S tel sd al en, en snæver tverdal, der trænger mod
N fra Lysedalen og forløber i fjeldet omkring den 1050 m. høie
Folesprangnud. Vestenfor dette dalføre ligger oppe paa plateauet
i grænsen mod Aardal de betydelige vande Lyngevandet og
Sand-vandet, søndenfor hvilke et par mindre dalfører skjærer sig ind paa
Lysefjordens nordside, nemlig den forholdsvis aabne, vel bebyggede
Songesanddal og den trange, nu ubeboede Skurve dal. Ytterst
mod Høgsfjorden gaar terrænet i denne del af herredet over til et
lavere bakkelandskab, den saakaldte Kolabygd. I det parti af
herredet, som ligger søndenfor Lysefjorden, kan foruden Kjerag af
fjeldhøider merkes Skaapknuden (964 in) med bråt fald mod
fjorden og den øverste del af Vinddalen, Tindefjeld (831 .ni.)
nordenfor Espedalsvandet, den kegleformede B laa fjel d sk nu d paa
østsiden af Blaastøldalen henimod grænsen af Siredalen,
Braad-1 ands li ei a, der adskiller Feddalen fra Østebødalen og naar sit
høieste punkt i Fednuden (1120 m.), Østebøheia mellem
sidstnævnte dalføre og Maudalen, samt endelig Venjekula (922 m.) og
Vaadlandsnuden (800 m.), begge liggende søndenfor Dirdalen og
i grænsen mod Bjerkreim.
Herredets vigtigste vas drag følger de ovenfor nævnte dalfører.
Følgende kan merkes: 1) Maudal saa en, der kommer fra
Siredalen og løber 15 km. mod SV til Bjerkreim, dannende bl. a. Store
Myrvand (3,51 km2). 2) Dirdalselven eller, som den høiere
op kaldes. Østebøelven og Hunelven, hvorom se side 19. Af dens
hele længde, 40 km., falder 30 km. i Fossan. 3) Blaastølbækken
med dens fortsættelse Fedaaen og Frafjord elven falder i sin helhed
inden herredet, jfr. side 19. Dens vigtigste tilløb er
Braadlands-bækken. der gjennemskjærer Braadlandsheia. 4) Espedals- eller
Mæls-elven (jfr. side 20) opstaar ved sammenløbet af tvende bække,
der gjennemstrømmer Indredalen og Vinddalen, og danner det 0,s7
km2 store Espedalsvand. 5) Lyseaaen har sine kilder paa
sydsiden af Lysekammene og løber mod SV til bunden af Lysefjorden.
Dens længde er kun 12 km., men alligevel har den ved sit udløb
en temmelig stor vandmasse, da den optager talrige tilløb, blandt
hvilke de betydeligste er S tøi s aa en fra N samt Andresvasaaen
og Kjetaabækken fra S. Af herredets samlede areal falder
omtrent 180 km2 paa Frafjordelvens, 158 km2 paa Espedalselvens, 156
km2 paa Lyseaaens og 115 km2 paa Dirdalselvens nedslagsdistrikt. —
Af ferskvande findes en stor mængde, hvoraf flere meget
betydelige. De største af dem er, foruden de allerede nævnte,
Lyngevandet (10,82 kiil2), Sandvandet (7,83 kiil2) og Nilsebuvandet
(3,io km2), alle tre beliggende i grænsen mod Aardal og henhørende
til Storelvens nedbørsfelt. Endvidere fortjener at nævnes det
merkelige, af bratte fjelde indesluttede Haukelivand (1,21 km2), 3 km.
indenfor Fossan kirke. Skjønt dette vands overflade ligger flere
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
