Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
279
fleste af dem findes paa en mo ovenfor gaarden; der staar ogsaa en
bautasten. Paa Nedrebø inderst i Lysefjorden skal der findes en stor
mængde hauger; ligeledes haves et anseligt antal saadanne ved Dirdal i
den nederste del af den herfra opgaaende dal. Af de herfra bekjendte
fund kan nævnes et antal af ikke mindre end C af de saakaldte ovale
broncespænder fra den yngre jernalder, fundne i en og samme ros paa
Dirdal (i univ. saml.).
Strand herred [195,58 km2, 22C7 indb.] indtager det ytterste
parti af den store halvø, sont ligger mellem Lysefjorden og
Jøsenfjorden og omgives paa fastlandssiden af Aardal i NØ og af Fossan
i SØ og S; i SV, NV og N skilles det ved Høgsfjorden. Hillefjorden,
Fisterfjorden og Aardalsfjorden fra Høie, Hetland, Rennese, Finnø og
Fister. Foruden fastlandet, hvis udstrækning fra NV—SØ er 18 å 19
km. og fra SV—NØ 10 til 15 km., hører der til herredet endel
øer, af hvilke Idse (4,85 km2), Idsal (3,oo km2), Hille (0,4i km2)
og Heng (0,54 km2) er de betydeligste. Af det hele areal udgjør
fastlandet 186,io kui2 og øerne 9,48 km2. Herredet falder sammen
med Strand prestegjæld, som kun har et sogn, og danner eget
tinglag under Karmsund og Hesby sorenskriveri samt eget
lensmands-distrikt.
Herredets bjergfulde fastland er ved tvende i retning NØ—SV
strygende dalfører, Bjøreimsdaleu og Jørpelandsdaleu, delt i 3,
omtrent lige store dele. Det söndenfor Jørpelandsdaleu liggende parti
udmerker sig idetheletaget ved skarpe og vilde fjeldformer med dybe
kløfter og steile styrtninger. Navnlig optages partiets indre, mod
Aardal og Fossan stødende del af en gruppe af høie fjeldtoppe, Sin
aa-selliornene, Botnefjeld, Rævedalsnibbene og Storefjeld,
blandt hvilke navnlig Smaaselhornenes tvende spidse tinder allerede
paa lang afstand er let kjendelige. I SV for dette fjeldparti hæver
sig Moslifjeld og Husefjeld. Nordenfor .lorpelandsdalen er
fjeldene ialmindelighed lavere, mere langstrakte og sammenhængende
med mindre markerede skar og mere afrundede former. Dog har det
i Bjøreimsdalens øvre del, i grænsen mod Aardal liggende
Tysdals-vand særdeles mægtige omgivelser; navnlig danner R ein ek nu den
(806 m.) paa sydsiden og Svo fjeldet eller Lø vaas en paa
nordsiden med sine mod hinanden vendte næsten lodrette styrtninger en
merkelig fjeldrevne, den som somerke bekjendte Bj øreim skjeft,
i hvis dyb vandet ligger. Mod V aftager fjeldene i høide, og
söndenfor Bjøreimsdaleu gaar terrænet paa vestsiden af det
trigonometriske punkt Kjortaasen (Hjortaasen) over i et med bakker og
aasstrækninger afvekslende strøg, der kaldes Heien og indeholder
mange gaarde. Ogsaa mod Bjøreimsdalens nedre del sænker fjeldet
sig i bakker og tildels moer. Strøget nordenfor denne dal er
idethele lavere og mere jevnt bebygget, men ender ytterst mod NV i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
