Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 280
XI. Stavanger amt.
det brede forbjerg Mar sko v ed, der falder steilt af mod Hillefjorden.
— Af herredets vasdrag er Bjøreimsdalens det vigtigste. Det er en
fortsættelse af Spjodaaen i Aardal, der gjennemløber det
ovennævnte Tysdalsvand (3,oo km2), hvoraf omtrent halvparten falder
inden Strand herred, kaldes derpaa Bleiaaen, danner det smukke
Bjøreimsvand (4,22 km2, 32 m. 0. h.), hvorfra det under navn
af Tan elven Falder i søen med en fos, som driver det derværende
brug. Dalen er i den nedre del aaben og bred, og navnlig har
Bjøreimsvandet venlige, tildels løvbevoksede omgivelser.
Jørpeland sel ven kommer ligeledes fra Aardal og danner Lia r van det
(0,54 km2), hvorfra den med sterkt fald og mange fosser løber i
sydvestlig retning gjennem den trange dal; den har tilløb fra det
betydelige Svortungsvand (2,26 km2) i herredets sydøstlige hjørne
henimod grænsen af Fossan. Mindre vasdrag er Jossangerelven
og Fiskaaen, hvilken sidste danner det 3 km. lange afløb fra
Vostervandet (1,20 km2) mod N til Aardalsfjorden. Det samlede
fladeindhold af herredets vande, blandt hvilke de vigtigste ovenfor er
nævnte, udgjør 13,51 km2. — I den sydlige del af herredets kyst
gjør den saakaldte Idsefjord et bredt indsnit, der fortsætter i en
smal arm, Botnefjorden (Baadsfjorden), som trænger 3—4 km.
ind i sydøstlig retning. Paa den søndre side af ldsefjorden ligger
de ovennævnte større øer ld sal og Idse, af hvilke den første er flad
og nøgen, den sidste tildels høiere, men skovbevokset. — Bergarten
er nordenfor Bjøreimsdalen hovedsagelig skifer, söndenfor mestendels
granit. Yngre løse aflejringer ligger paa begge sider af
Bjøreimsvandet samt mellem dette vand og ldsefjorden. Paa begge disse
steder bestaar jordbunden af en temmelig mager sandjord; i de øvrige
dele af herredet er jorden mere muldrig og tildels, navnlig i nordre
Strand, lerholdig.
Den i herredet hjemmehørende folkemængde var i 1801:
960; 1825: 1288; 1S45: 1700; 1865: 2228 og 1875: 2279.
Befolkningstætheden (ca. 12 pr. km2) er saaledes større end i de fleste
andre af Ryfylkes indre bygder, men tilveksten har i de senere aar
været ringe. Bebyggelsen falder hovedsagelig i Bjøreimsdalen,
navnlig paa Bjøreiinsvandets nordside, i strøget herfra over mod
Aardalsfjorden samt endelig paa »Heien« og langs ldsefjorden sydover til
Jørpeland. Af øerne havde i 1875 Idsal 41, Idse 117, Heng 19
og Hille 33 beboere. Der fandtes i 1875 17 kvækere. —
Matrikulen omfatter 5 8 numere (gaarde) med en samlet skyld af mk.
566,88 (urev. dir. 379. 4. 22). De enkelte brug er, naar mau
sammenligner dem med forholdet i amtets øvrige bygder, nogenlunde af
middelstørrelse. Gjennemsnitsprisen pr. skylddaler har i 1852—80
været kr. 1716. Endel fællesskab i indmark findes endnu.
Udmarken er næsten altid fælles for de enkelte brug under samme
gaard.
Herredets største udelte gaard er Strand prestegaard, hvis
egentlige navn er Løvbrekke, og som med tvende underbrug,
Aug-land og Rævsaasheien, har en skyld af mk. 13,50, urev. dir. 8—1—6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
