Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
233
tiende, der beløber sig til kr. 267 aarlig. Den forrige, i 1873
bortsolgte kirke, der stod omtrent paa samme sted, var en gammel
tømmerbygning, dog yngre end reformationen. I middelalderen
stod der kirke paa Yoster (Vormstrar hirkja); det ser næsten ud
til, at hele herredet da sognede til denne, da enkelte gaarde
(saaledes Vastveit) angives snart som hørende til Yoster sogn, snart
som hørende til Strand sogn, og Yoster selv etsteds siges at ligge
i Strand sogn. — I henseende til skolevæsenet er herredet
inddelt i 10 skolekredse (deri indbefattet Tau brugsskole), hvilke
betjenes af 7 lærere og 1 lærerinde. Skolehuse findes paa prestegaarden
(tillige kirkesangerbolig med jordvei, hvortil en af prestegaardens
husmandspladse er bortfæstet), Fiskaaen, Vatland, Østerhus, Sedberg
og Fjelle. Omgangsskole findes ikke i nogen kreds, men vel paa
nogle faa enslig beliggende bosteder.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 8947, hvoraf kr. 3282 til fattigvæsenet og kr. 3752
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
8461. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 9132,
hvoraf kr. 5843 paa indtægt efter forholdet kr. 3,52 pr. 100
skatbare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 6877, medens skatteydernes
samlede formue blev anslaaet til kr. 1,378,388. Af fattige findes
forholdsvis faa. Antallet af understøttede hovedpersoner var i
middeltal for 1S76—84 aarlig 50, svarende til 22 pro mille af
folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen bestaar af 3 formænd og 9 repræsentanter.
Antallet af stemmeberettigede var i 1882 119 og i 1885 123.
Ældre inddeling. 1 geistlig henseende var herredet tidligere
hovedsogn i Strand prestegjæld, som tillige omfattede Høie og Fossan
sogne, hvilke først ved res. 14 marts 1864 fraskiltes Strand for at
udgjøre et eget, Høgsfjord, sognekald. I det judicielle henhørte lige fra
middelalderen den del af herredet,, der ligger nordenfor Bjøreimsdalen.
til Aardals skibrede, medens resten laa under Idse skibrede med
undtagelse af øen Hille, der hørte til Askø skibrede. Det fælles tingsted
saavel for disse skibreder som for de øvrige skibreder i Hesby fjerding,
nemlig Hesby, Høie og Hausken, var efter reskript 17 marts 1769 paa
gaarden Idse. Det nuværende Strand tinglag er oprettet ved res. 11 aug.
1841.
Fornlevninger. Paa Idse omtales flere gravhauger samt en
bautasten, og paa Gjeideskjær har været en nu ødelagt »tingkreds« (formentlig
et med en ring af stene omsat gravsted fra hedensk tid). Herredets
merkeligste fortidsminde er en bautasten fra Kjølevig med en runeindskrift
fra den ældre jernalder, altsaa en af de ældste bevarede indskrifter i
Norge. Den opdagedes tilfældig i 1882 af amtsagronom I. Anda; stenen
var da anvendt som tagsten i en potetkjelder, men fortaltes oprindelig
at have staaet i en liden stenrøs i nærheden. Tæt ved skulde have
staaet en anden runesten, der nu er forsvunden. Stenen, som nu findes
i univ. saml., har en indskrift i 3 vertikale linjer og er beskreven og
afbildet af professor Stephens i Old northern runic monuments III s. 453
og af professor Sophus Bugge i Aarbøger for nordisk oldkyndighed og
historie 1884 s. 81. Bugge læser indskriften saaledes: HADULAIKAR
EK H A GU ST A [L] D AR HLAAIWIDO MAGU MININO, og oversætter:
»Hadulaik. .Teg Hagustald hauglagde min søn« (Hadulaik, der staar i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
