Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 282
XI. Stavanger amt.
i temmelig stor udstrækning i vaarsildfangsten, enkelte ogsaa i
Nordlands-fisket. Paa de forhen rige østersbanker i sundet mellem Idsal
og fastlandet har Stavanger østerskompagni i de senere aar udlagt
millioner af østersyngel fra Ostravigtjernet ved Rægefjord, hvilke
skal trives særdeles godt. — Foruden fiskeri drives ogsaa tildels lidt
anden sønæring. Enkelte personer eier nemlig skibsparter, ligesom
der ved udgangen af 1885 i herredet var hjemmehørende 11
smaafartøjer med en samlet drægtighed af 145 ton, hvilke beskjæftigedes
i kystfart. — Fabrikindustrien skaffer ligeledes endel af befolk
ilingen sysselsættelse. Det største anlæg er Tau brug, omfattende et
i 1856 anlagt betydeligt møllebrug, der i 1885 formalede 35,000 hl
korn, samt et i 1858 oprettet ølbryggeri, hvis produktion i 1885
var 550,000 liter øl. Det hele brug, der eies af et interessentskab
i Stavanger og drives ved turbine fra Tauelvens vandfald, sysselsatte
i 1885 omtrent 40 arbeidere foruden kontor- og opsynsfolk. Det
har eget skolevæsen, og i dets nærhed har der dannet sig et lidet
strandsted, som i 1875 talte 7 huse og 119 indb., væsentlig
brugs-arbeidere med deres familier. Jørpelands brug, et mekanisk snedkeri
hidflyttet fra Høiland i 1882, beskjæftiger et halvt snes arbeidere,
væsentlig med tilvirkning af simple møbler. Nogle mindre sagbrug
findes ogsaa i herredet ; de betydeligste af dem er ved Jørpeland,
hvor der findes baade opgangssag, cirkelsag og baandsag, samt i
Fiskaaen ved Aardalsfjorden, livor der tillige drives et lidet mølle
brug. Bergverksdrift foregaar derimod ikke, skjønt nialmanvisninger
er bleven skjerpede paa flere steder. — Husfliden staar i det hele
ikke meget høit; dog medfører det betydelige faarehold, at der
tilvirkes adskilligt af garn, tildels ogsaa vadmel og spød, og i lærredets
sydlige del er det derhos temmelig almindeligt, at mændene arbeider
træsko, skuffer, aarer og lignende trævarer. Have væsenet staar
tilbage ; dog sælges lidt æbler og forskjellige bærsorter. Bygden havde
i 1887 4 landhandlere.
Hovedveie findes ikke. Derimod opgives herredet i 1887 at
have omtrent 30 km. kjørbare bygdeveie, som dog ikke endnu ei
rodelagte og tildels er af en tarvelig beskaffenhed; de vigtigste ai
dem er de tvende, som udgaar fra Strandestø ved kirken, den ene
sydover langs kysten til Tungland (9 7-’ km.), den anden mod N
over -Kvam og Voster til Fiskaaen (12lji km.). I kolde vintre kan
Bjøreimsvandet bruges som vintervei; selv Botuefjordcn belægges
ikke saa sjelden med is. Tau og Fiskaaen anløbes flere gange
ugentlig af de dampskibe, der fra Stavanger gaar i rute paa
Ryfylke-fjordene. Paa de samme steder Andes ogsaa postaabnerier, oprettede
henholdsvis 1853 og 1 878. Tau er desuden tilsigelsesstation for
baadskyds. Et postaabneri med bipost fra Tau er nylig besluttet
oprettet i Jørpelaudsvaagen.
Strand hovedkirke er en ny bygning, opført af tømmer i
IS74 som langkirke med taarn. Den ligger paa gaarden Strand,
under 59° 3’ 12 " n. br. og 4 ° 52’ 39 " v. f. Kristiania, eies
siden 1865 af menigheden og har ingen formue, men er tillagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
