Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
289
med hovedøen, men adskilt fra denne ved en dyb dal. Hvor fjeldet er
bestigeligt, har der været opført en tyk og hoi mur *). Ogsaa paa en
høide ved Østebø paa Talgø og paa Varhaug ved Yarland paa Fogn
omtales rester af gamle mure, der ogsaa kan tænkes at skrive sig fra
bygdeborge. — Paa en døbefont i Finno kirke, som for eu del aar siden
blev slaaet i stykker, der anvendtes som grundstene, fandtes en
runeindskrift, hvoraf efter en bevaret afskrift synes at kunne læses navnene
Adam, Eva og Kain (?). I den udvendige side af Talgø kirkes sondre
væg er paa forskjellige steder indsat 4 stene med runeskrift, der alle blot
indeholder stumper af indskrifter, som ialfald tildels synes at tilhore en
og samme indskrift Paa en af stenene staar tvdelig: . . . L DYR[)AK
0 UK GAF TIL SEGS . . . d. e. . . . (Gud til?) ære og gav dertil seks
. . . Paa en anden: . . . KIRKIO 1>ÆSSE TIL KER{>AR . . . d. e til
denne kirkes opbyggelse. Man kan derefter formode, at her har været
cn indskrift, sat af en mand, der har ladet kirken bygge eller reparere
og skjænket jordegods til den. Stenene staar aabenbart ikke paa sin
oprindelige plads (en af dem er endog sat iud med runerne op og nedj;
de maa være galt indmurede ved en ombygning af denne del af
kirkemuren (muligt i aaret 1608, da dette aarstal findes indhugget omtrent i
mandshøide paa samme væg).
Etsteds paa Finnøen er fundet eu i en privatsamling bevaret smuk
fingerring af guld fra middelalderen, hvori er indfattet en usleben
diamant, og som har følgende emaljerede latinske indskrift: O FILI DEI
MISERERE MEI IASPAR MELCHIOR BALTASAR d e. O Guds son’
forbarm dig over mig. Jaspar, Melchior, Baltasar (de tre hellige kongers
navne).
Gaarden Hesbv (indtil omkring aar 1300 skrevet ffestbær, senere
Hestbfr) bar i middelalderen været et anseet høvdingssæde. Den Aslak
af Finno, som i Olaf den Helliges tid var lendermand i Ryfylke, og som
anførte Rogalands bønder i slaget ved Stiklestad, hvor han faldt, var
saaledes rimeligvis fra denne gaard. I 1239 omtales Baard i Hestbø som
hertug Skules sysselmand i Ryfylke; han sluttede sig dog til kong
Haakon Haakonssøn. hvem han ogsaa fulgte paa toget til Skotland i 1263,
ved hvilken leilighed der ogsaa nævnes en Jon af Hestbø, maaske
Baards søn. Senere forekommer hr Agmund Sigurdsson († 1320), der
var merkesmand og baron, som eier af gaarden mellem aarene 1295 og 1311,
og efter ham hans son hr. Finn Agmundssøu, sysselmand i Bergen, der
dode c. 1343, hvorefter sønnen hr. Agmund Finnssøn. som var drotsete
1366—1371 og 1381—1387 og døde 1388, eiede gaarden. Haus enke
Katharina Knutsdatter, en datter af hr. Knut Algotsson, besad den derpaa
til sin død 1407, hvorefter hendes arvinger afstod den til kongedømmet
for dettes fordringer paa hende. I lang tid var nu gaarden bolig for de
kongelige lensmænd i Ryfylke, hvorefter den senere var henlagt til de
stavangerske lensmænd og fogderne i Ryfylke.
Ogsaa gaarden Tolga, der var hovedgaarden paa Talgø og af den
grund lik sit nuværende navn, Gar, har i fortiden havt mægtige beboere.
1 sidste halvdel af det 13de aarhundrede nævnes ofte lendermandeii hr.
Gaute Erlingsson i Tolga, der 1288 uforvarende blev dræbt af Halvard af
Il arde. Hans søn hr Isak Gautessøn, ligeledes baron og rigsraad, lod
faderens drabsmand henrette, skjønt han havde søgt tilflugt i
Svithuns-kirken i Stavanger, og blev derfor fredløs, men sees dog nogle aar senere
igjen i sin forrige stilling og levede endnu 1302. Hans son hr. Gaute
Isakssøn i Tolga nævnes sidste gang 1322. Hans dattersøn eller
søstersøn har vel den Gaute Haakonssøn været, der i 1331 beboede gaarden,
og som var død 1373, da flere udarvinger gjør fordring paa hans gods.
Kort efter maa den ovenfor nævnte drotsete hr. Agmund Finnssøn paa
*) Jfr. den nærmere beskrivelse af I. Ross i Aarsberetn 1585. side 53, med tilhørende
kart. Den samlede murlængde har været 860 fod
Norges land og folk. XI. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
