Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 290
XI. Stavanger amt.
Hesbv, muligens ved udlosning fra medarvinger. v;ere kommen i
besiddelse af Tolga, da han 1385 skjænkede denne gaard tilligemed Eidza til’
sin frue Katharina Knutsdatter for hendes medgift (100 mark solv)
Efter hendes barnløse død 1407 blev søsteren Kamborg Knutsdatter og
hendes mand Gard Thoressøn eiere af Gaute-Tolga. som gaarden da
benævnes. Deres børn, Thore Gardssøn og Catharina Gardsdatter, solgte
1451 gaarden til den bekjendte ridder og rigsraad hr. Olaf Nilssøn, der
var høvedsmand paa Bergenhus og under et opløb i Bergen 1455 blev
dræbt af de tyske kjøbmænd, som derefter ogsaa plyndrede Tolga, hvor
fra hans hustru Elise Eskildsdatter og børn med nød undkom. Fru
Elise levede endnu 1492, og efter hendes død tilfaldt gaarden vistnok
hendes datter Magdalena, der var gift med Nils Brade til Vandaas i
Skaane. I midten af det 16de aarhundrede eiedes den af Christopher
Ottessøn Huitfeldt, befalingsmand paa Bergenhus († 1560), og derefter
af hans datter fru Beate Huitfeldt, enke efter Knud Ulfeld til Svenstrup.
— Paa gaarden sees endnu (eller saaes ialfald for endel aar tilbage) lidt
østenfor kirken nogle mure af en gammel bygning, ligesom fire tilhugne
stene af dens portal var indlagte i bavegjærdet lige ved gaardens
stut-hus. Murene havde før 1841 en hengde af 30 og en bredde af 14 skridt,
med en brønd i det ene hjørne, men blev i det nævnte aar for en del
anvendte til grundmur under et hus. Efter et sagn paa stedet skal disse
mure være levninger af et gammelt kloster, hvilket dog ikke har nogen
sandsynlighed for sig. Snarere turde de hidrøre fra »hallen i Tal gø«, der
nævnes i 1331.
Paa Finnø prestegaard er Nils Henrik Abel født den 5 aug 1802.
Rennesø herred [40,w km2, 1097 indb.] bestaar af den
betydelige Rennesø, den lille Brimsø samt nogle nærliggende
smaa-holmer og skilles i NØ ved Fiuuøfjorden og Brimsøfjorden fra
Finnø herred, i SØ ved Hillefjorden fra Strand og i SV ved den
lange, smale Mastrafjord fra Mosterøen; mod NV støder det til
Boknfjorden. Af arealet falder 39,30 km2 paa den 13 km. lange og
indtil 5 km. brede Rennesø (Bennisey), hvis hele fladeindhold ei
40,27 kiil2, hvoraf imidlertid en enkelt gaard paa østsiden,
Hanesand, ligger til Finnø herred; B rini sø er 1,10 kiil2. Herredet
bestaar af to sogne, Hausken hovedsogn i SØ og Sørbø anneks i
NV, begge hørende til Rennesø prestegjæld, hvis tre andre sogne
udgjør Mosterø herred, sammen med hvilket det danner
Rennesu-tinglag og lensmandsdistrikt under Karmsund og Hesby sorenskriveri.
Hovedøen er ved et tversover samme fra Vigevaagen i S til
Nordljøvigen i N strygende lavt, tildels myrlændt eid delt i to dele,
af hvilke den østlige bestaar af et sammenhængende fjelddrag, som
rager høit op over alle omliggende øer og falder steilt af mod SV
og V, medens det skraaner jevnt ned mod fjorden østenfor. Det
høieste punkt er den let kjendelige, nebformede top Hornet eller
Hornsf jeldet (247 111.) paa øens sydside. I den østlige skraaning
ligger den saakaldte Indenklevsbygd, men oppe paa selve plateauet
rindes kun nogle faa heiegaarde; iøvrigt bruges de høiestliggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
