Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 292
XI. Stavanger amt.
Helland (Helg al and), 23,15, og Haavestein, 16,18, som,
tilligemed de nordligere Nordbo, 31,04, og Austbø, 28,30, ligger
paa det låve eid, der overskjærer øen, medens Nordhus, 15,84.
Mehus, 11,26, Østhus, 13,33, Skjørvestad, 14,36. Hegland.
21,19, Aske (Ask), 18,32, Hodne (Hom), 17,34, og Dale,
13,85, hører til øens sydøstlige, mere høitliggende del. Til
hovedsognet ligger endvidere Br im so (udt. Brønise), der er eget
matri-kulnnmer, 14,93. Blandt annekssognets gaarde merkes Sør bø, 25,48,
Rise, 14,19, Bø, 23,55, Vold, 15,io, samt Galte, 24,21, der udgjør
den ytterste nordlige, og R eia 11 es, søndre og nordre, tils. 18,37, som
danner den ytterste vestlige del af Rennesøen.
Befolkningen har næsten udelnkkende sin næring af jordbrug
og fædrift. Navnlig er agerbruget i dette distrikt altid bleven
drevet med flid og kraft, og i forhold til indbyggertallet er herredet
den af alle Ryfvlkes bygder, der producerer mest korn.
Hoved-veksterue er de almindelige, havre og poteter, hvoraf der haves et
ikke ubetydeligt overskud til salg, medens byg neppe dyrkes udover
behovet og rug kun sjelden saaes. Ogsaa fædriften, som tidligere
var af mindre betydning, har i de sidste par decennier gjort gode
fremskridt, og slagtekvæg, saavel af storfæ som af faar, er en vigtig
salgsgjenstand; ved siden heraf sælges ogsaa noget smør og adskillig
sur melk, der forsendes ligetil Bergen. Om udsæd og kreaturhold
se tabellerne side 42 og 46. Hjemmehavnene er fuldt
tilstrækkelige for storfæet, og de fleste gaarde har ogsaa det fornødne
beite for de mange faar, saa at kun et mindre antal af disse
sendes til sommerbeite i indre Ryfylke, navnlig fra Sorbø sogn.
— Skov mangler saagodtsom ganske. Kun enkelte gaarde paa
syd- og østsiden, hvor øens høie land giver ly for søvindene, hai
lidt smaakrat af birk, ask og hassel, ialt 28 ha. Omtrent alt
træ-virke maa saaledes kjøbes, brændeved og bygningstømmer fra fjordene,
sagbord tildels fra Østlandet. Som brænde bruges forresten noget
stenkul, men hovedsagelig torv, hvoraf tilgangen dog tildels er knap.
Paa prestegaarden har det offentlige i det sidste aar begyndt med
skovplantning. — Fiskerierne er ikke længere af nogen
betydning. Indtil for en 15—20 aar siden tog herredets indvaanere i
stor udstrækning del i vaarsildflsket, men 1111 har dette tabt sin
tillokkelse, og hvad der for tiden fanges ved øens kyster al’ brisling,
sei, mort og hummer, er kun ubetydeligt. Det siges endog, at de
fleste gaardbrugere kjøber fisk lil sin husholdning. — Heller ikke
andre erhvervsgrene er af nogen synderlig vigtighed. Tidligere
eiedes der inden herredet ikke saa faa skibsparter, men de fleste af
disse er nu solgte. Derimod er der endnu adskillige, især yngre
folk, som har smaafartøjer, med hvilke de farer langs kysten, dels i
fragtfart, dels i handelsaffærer. Af industrielle anlæg kan nævnes
to mindre, i begyndelsen af syttiaarene opførte grynmøller paa
gaardene Vig og Asmarvigen (den sidste brændt og gjenopbygget i 1885).
Haandverk og husflid frembringer neppe noget nævneværdigt til
salg; heller ikke havedyrkningen, som dog i de sidste aar er begyndt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
