Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rennesø herred.
291
strøg knu som udmark. Øens vestlige del, som idethele er betydelig
lavere, har sit høieste parti i SØ, hvor Hestevarden er det mest
fremragende punkt, hvorimod terrainet i NY gaar over til et ganske
lavt og tiaclt, kun af enkelte bergknauser afbrudt sletteland, der
omfatter den største del af Sørbø sogn. Bergarten er gamle skifere
tildels med klæberstenslag *), og jordbunden bestaar fordetmeste af
dyb muld paa underlag af skifersmuldringer og lersand. Paa det
omtalte eid optræder ler, der tildels indeholder mergel. Forøvrigt
tinder man ogsaa andetstedsfra tilførte løse jordmasser, i lighed med
Jæderens dannelser, bestaaende af sand og myr og af mindre
frugtbarhed. Herredets vasdrag er uden betydning. Af de herredet
omgivende fjorde danner Mas frafjorden en meget benyttet seilled
mellem Rennesøen i NØ og Mosterøen med Klosterøen i SV. Den
har en bredde af 1 ä 2 km., er midtfjords ren med dybder fra 10
til 75 m. og har flere ankerpladse paa begge sider, saaledes f. eks.
Reianesvaagen og Vige vaagen paa Rennesøen.
Den hjemmehørende folkemængde var i 1801: 649; 1825:
888; 1845: 1109; 1865: 1186 og 1875: 1092, hvoraf 773 i
Hausken og 319 i Sørbø sogn. Gjennemsnitlig boede der i det
sidstanførte aar 27 mennesker paa hver kin2. Udvandringen har i
de sidste decennier været forholdsvis betydelig. Den tætteste
bebyggelse findes paa det oftere omtalte eid midt over øen, hvor ogsaa
hovedkirken er beliggende, endvidere i Indenklevsbygden i 0 og i
trakten om Sørbø kirke i V. I regelen holder bebyggelsen sig
nærmest til kysterne; i det østlige parti af øen ligger dog adskillige
gaarde temmelig liøit oppe paa fjeldplateauet. Imidlertid finder man
paa mange steder, selv i de høiere liggende partier, der nu bruges
til beitemark, kjendelige spor til, at øen i fortiden har været mere
beboet end nu. — Ifølge matrikulen findes der i hovedsognet 25
gaarde (matr.-no ) med en skyld af mk. 331,oo og i Sørbø anneks 13
gaarde med mk. 152,og, tilsammen i herredet altsaa 38 gaarde med
en matrikulskyld af ialt mk. 483,og (urevid. omtrent 270 dir.). De
enkelte brug er efter vestlandske forhold jevnt store og deres
gjennemsnitlige skyld større end i noget andet herred i Stavanger amt
undtagen Fister. Omtrent en femtedel af matriknlskylden opgives
endnu i 1885 at have indmarksfællesskab.
Herredets betydeligste gaard i et brug er Hauskeu
prestega ard, mk. 18,21 (urev. dir. 8. 2. 19), beliggende paa øens sydside
ved Vigevaagen, med ca. 15 ha. god og temmelig letbrugt indmark,
hvorpaa avles ca. 100 hl. korn, omtrent ligesaameget poteter samt 80
a 90 hl. turnips og fødes 2 heste, 16 kjør og 30 faar. Til gaarden,
som mangler skov, men har fornøden torvmyr, hører 7
hnsmands-pladse. der tilsammen avler omtrent 110 hl. korn og 130 hl. poteter
samt føder 16 kjør og 70 faar. I nærheden af prestegaarden er
*) Saaledes findes der paa gaarden Ertenstein i Sørbø anneks et
klæber-stensbrud, hvorfra man vil vide, at. stenen til Stavanger domkirke og
ftstein klosters bygninger skal være hentet.
19®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
