Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 294
XI. Stavanger amt.
Herredsstyrelsen bestaar at 3 formænd og 9
repræsentanter, hvoraf henholdsvis 2 og 0 fra hovedsognet. 1 og 3 fra
annekset. Antallet af stemmeberettigede i hele Rennese
preste-gjæld, altsaa indbefattet Mosterø herred, var i 1382 107 og i
1885 147.
Ældre inddeling. I judiciel henseende heulaa indtil res. 11
aug. 1841 herredet i sin helhed, alene med undtagelse af Brimso, til
Hausken skibrede, i middelalderen Hauskeiås eller Hauskeinis sk.
Nabo-herredet Mosterø horte derimod til Askø skibrede, Ask3 sk., som, foruden
den nævnte Brimsø, derhos bl. a. omfattede hele Aamøen. altsaa ogsaa
de tre gaarde paa denne ø, Lunde sondre og nordre samt Meling, der i
geistlig henseende var indbefattede under det tidligere Frue sogn af
Stavanger prestegjæld. Ved den nævnte resolution blev de tvende skibreder
sammenslaaede til en, Rennesø, tinglag, som fremdeles vedblev at
indbefatte de anførte tre gaarde paa Aamøen, indtil disse ved res. 12 nov
1850 blev overforte til det samtidig oprettede Hetland tinglag under
Jæderen og Dalenes fogderi. Ved res. 5 decbr. 1883 deltes Renneso
prestegjæld i 2 herreder, nemlig Rennesø herred, udgjørende som ovenfor an
fort Hausken og Sørbø sogne, og Mosterø herred, udgjørende Asko
rtstein kloster og Kvitingsø sogne.
Fornlevninger. Gravhauger omtales for hovedsognets
vedkommende særlig paa prestegaarden. Paa Ask i samme sogn var der i 1842
to tæt ved hinanden staaende bautastene, den ene 16. den anden 15 fod
boi, tilligemed en mindre. Saadanne stene lindes ogsaa paa Helland o.i
Haavestein. I annekssognet kjendes en 16 fod hoi bautasten og flere
hauger paa Sørbø samt en bautasten af lS’/a fods høide paa Galte. Paa
Asmarvigen i samme sogn siges der at være en helleristning. Blandt
oldsagfund kan nævnes en halsring af bronce med ornamenterede knopper
paa enderne, tilhørende den tidligere del af den ældre jernalder og funden
i 1847 i en haug paa Sørbo. Paa Hodne paa Rennesøen. paa den flade
top af et bøit fjeld, har der ialfald tidligere været ruiner af en bygde
borg; der saaes at have været opført en »temmelig bred, høi og vel lagt
stenmur« omkring toppen. Paa hovedkirkens kirkegaard laa endnu i
forrige aarhundrede en runeligsten, hvis indskrift, forsaavidt den kjendes,
maa have lvdt saaledes: ARTIftAR TAHER OSOLFS A HÆLHA
LÅNTE ER FEOROM NO . . . [d. e. aartidedagen for Aasolv paa Helga
land (nu Helland) er fire nætter . . .]. Ifølge Kraft var denne sten
forsvunden for 1829. Ogsaa ved Sørbø kirke har der været en lignende
runesten, som dog maa være ødelagt endnu tidligere, og hvoraf ingen
brugbar afskrift haves. I kirkegaardsmuren sammesteds skal der være
indlagt 2 stenkors, der uden tvil i sin tid har været reiste paa steder i
nærheden. I muren har ogsaa ligget 2 ligkister fra middelalderen, ud
hugne af Klæbersten.
Mosterø herred [27,52 km2, 1264 indb.] bestaar af tvende i
Bokufjordens sydlige og ytre del liggende øgrupper. Den inderste
og største af disse strækker sig fra XV mod SØ mellem Rennesøen
og Tungeneset, adskilt fra den første ved Mastrafjorden og fra det
sidste ved Byfjorden. Hovedøen er Mo s ter øen (10,19 km2), paa
hvis nordvestlige side ligger de mindre oer Klosterøen (1,C7 km2)
og Fjøløen, alm. skr. Fjeldøen (l,si km2), alle tre indbyrdes
afsondrede ved ganske trange sund, hvorover der fører broer. Søn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
