Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
295
-denfor Mosterøen og adskilt fra samme ved A s køa unde t ligger
Sokn (1,81 km2), som igjen ved Soknes un det skilles fra deu 2,84
km2 store Bru (i Bri’ia). Længst mod SØ er Aamøen eller
Om–øen (5,43 kiil2), af hvilken dog kun den vestlige del (2,io kiil2) hører
til Mosterø, medens resten ligger under Hetland. Sundet mellem
Bru og Aamøen kaldes Line s und et efter den der liggende mindre ø
Line (0,27 km2). Mod V begrænses den her omhandlede øgruppe
af Kvitingsøfjorden (Kvitsøtjorden), som adskiller samme fra
herredets vestligste del, Kvi tingsøerne (Hvttiiigseyjar, endnu alm.
skr. Hvitingsø, udtalt Kvyssøinaa), en særdeles talrig, udimod havet
liggende samling af mindre øer, holmer og skjær, af hvilke
Kvi-tingsøen (2,13 km2), Langøen (0,3s km2), Kviting eller
Krossøen (0,3G km2) og Kraagøeu (O.20 km2) er de betydeligste.
Herredet danner tre annekssogne, Askø sogn i 0, Utstein
kloster sogn i midten og Kvitingsø sogn i V, alle under ßennesø
prestegjæld og henhørende til Rennesø tinglag og lensmandsdistrikt.
Samtlige øer er forholdsvis låve og i regelen dækkede af
dyrkbar mark, men skovbare, viiidhaarde og idethele lidet tiltalende for
-øiet. Hovedøen Mosterø deles ved en fra S indgaaende dyb bugt i
to dele, den egentlige Mosterø i NV og Askøen i SØ, beggs forbundne
ved et smalt og lavt eid, Vaulen, der i stormflod tildels overskylles
af søen. Paa den førstnævnte 0 hæver sig herredets største høide,
Mostervarden, paa den sidste Askøfjeldet, men intet af disse
ijelde har nogen synderlig udstrækning, og den overveiende del af
arealet er dækket af løse jordlag. Ogsaa paa Klosterøen, Fjøløen,
Bru og Aamøen rager enkelte isolerede låve bergknatter i veiret,
men imellem disse findes paa samtlige øer ikke ubetydelige
strækninger af dyrkbar mark, og Sokn er saagodtsom i sin helhed blottet
for fjeld. Kvitingsøerne er i regelen mere klippefulde, men har
neppe nogen høide over 30 111. Bergarten er vistnok overalt
ler-glimmerskifer og jordsmonnet som oftest en dyb og frugtbar muldjord
paa underlag af lersand eller skifersmuldriiiger. Paa Kvitingsøerne
synes den at indeholde kalk og er af eu sjelden kraftig
beskaffenhed. Overalt er den let at dyrke, og betydelige strækninger er
endog saagodtsom ganske blottede for sten. Vasdrag af nogen
betydning findes ikke. Derimod forekommer torvmyrer paa flere steder,
navnlig paa Mosterøen og Fjøløen (men ikke paa Kvitingsøerne), og
her, som almindeligt ellers i amtet, finder man disse opfyldte af
mægtige rødder, navnlig af furu og eg; furustubber med optil 1 meters
tvermaal er ikke sjeldne, og paa gaarden Vold paa Mosterøen har
man endog opgravet en egerod, hvis stubbe liavde et gjennemsnit af
■omtrent 2 meter.
Folkemængden var i 1801: 525; 1825: 684; 1845: 1088;
.1865: 1266 og 1875: 1309, hvoraf 526 i Askø, 304 i Utstein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
