Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 298
XI. Stavanger amt.
øerne dyrkningen af hovedkaal i saa stor udstrækning, at denne
vekst nærmest maa betragtes som en agerbrugsplante. Avlingerne
gaar lige op til 2500 stkr. pr. maal, og produktet finder paa grund
af sin gode kvalitet rask afsætning saavel i Stavanger som maaske
især i Bergen, hvorhen der hver høst gaar adskillige smaaladningei.
I forrige aar er der paa Kvitingsøerne (Ystebø) opført et silderøgeri.
Herredet havde i 1887 ß landhandlere.
Rodelagte veie findes ikke, hvorimod de mange sund og løb er
til betydelig lettelse for samfærdselen tilsøs. Her findes ogsaa
adskillige gode havne og ankerpladse, navnlig mellem og omkring
Kvitingsøerne, hvor man paa nordsiden har Haalandsvigen med 7
og paa sydsiden Ystebøhavn med 6l/2 favne vand, fremdeles
Risøhavn, der er god, men trang, hvorfor større skibe ankrer østenfor
paa Lyn gs k j ær fl age t, endvidere Kraagøvaag,
Ystebøstran-den, Leiesund ni. v. I Kl os ter havn eller, som bugten i
regelen kaldes, søndre Finnesandsvig mellem Fjøløen og Mosterøen er
der en ret god havn, som tidligere var meget benyttet af skibe fra
eller til Stavanger, hvorimod det nu, da man har bugserdampskibe,
er sjelden, at dersteds sees uoget større fartøi. Et lidet dampskib,
der gaar i rute mellem Stavanger og Skudeneshavn, anløber fiere
gange ugentlig ved Bru (Raunevigen), Kloster samt paa
Kvitingsøerne ved Kraagøvaag og Ystebøstrandeu. Paa sidstnævnte sted,
hvor der har dannet sig en tættere bebygget grænd, næsten som et
lidet strandsted, er der toldstatiou med en rorskarl under Stavanger
toldstedsdistrikt samt lodsstation under Stavanger oldermandskab
Der er 4 postaabnerier, nemlig Askø p. (paa Bru, oprettet 1875).
Mosterø p. (paa Yold) og Utstein kloster p., begge fra 1887, samt
Kvitingsø p. (oprettet 1870). Telegrafkabelen fra Stavanger til
Skudeneshavn er ført over Kvitingsø, hvor telegrafstation er aaben
ca. 3 maaneder i vaarsildfisketiden.
Til veiledning for de søfarende findes i herredet 2de fyre,
nemlig paa Kvitingsø og paa Fjøløen. Kvitingsø fyr, kystfyr af
2den orden, fast med blink, beliggende under 59 ° 3 ’ 40 " n. br.
og 5 ° 24 ’ 25 " 1. ø. for Greenwich, har en lyshøide af 45 m. o. h.
og lyser til alle sider i en afstand af 19 kvartmile. Fyret er et af
de ældste i landet og oprindelig anlagt for privat regning i aaret
1 700 af en vis Henrik Petersen, som dertil under 8 mai s. a.
havdt-erholdt privilegium. En af dennes efterkommere, hvilke kaldes
Petersen von Fyhren, solgte det i 1815 til staten mod en sum en gang
for alle af 8222 rbdlr. il. v. og eu aarlig afgift, stor 600 rbdlr.
i’, s. Ifølge res 22 jan. 1827 blev fyret, som indtil da havde be:
staaet af et liøit mastetræ med en vipperaa, hvorpaa blusset var
anbragt i en kurv, indrettet som et lukket blusfyr, hvorefter det i
1853 blev ombygget og anbragt i et hvidt stentaarn. Fjølø
*) Ifølge res. 19 aug. 1885. Tidligere var Kvitingsø eget
lodsolder-mandskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
