Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
297
Næringsveiene er idethele de samme som i Rennesø, dog har
befolkningen, navnlig paa Kvitingsøerne, en større indtægt af søen.
Agerbruget drives omtrent under de samme forhold og paa samme
maade som i det nysnævnte naboherred, men synes i den senere tid
at have gjort mere merkbare fremskridt end der. Ikkedestomindre
giver det, paa grund af den tættere befolkning, et mindre overskud
end i Rennesø. Af poteter sælges vistnok betydeligt, men af havre
og byg neppe mere, end der behøves for at dække indkjøbet af rug.
Angaaende udsæden se side 42. Ogsaa fædriften har i de sidste
10—20 aar gjort væsentlige fremskridt, og der findes ikke faa
gaarde, som nu har et særdeles godt kreaturstel, og hvor der specielt
dyrkes en stor del turnips til kreaturfoder. Dog gjælder dette mere
storfæet end faarene, som endnu ofte overlades til sig selv den hele
vinter. Imidlertid er Kvitingsøerne paa grund af sine gode
havne-gange fra gammel tid bekjendte for sin faareavl, og herfra faaes de
bedste slagtefaar i Stavanger amt. Paa de andre øer er derimod
hjemmehavnene, skjønt af god beskaffenhed, ofte utilstrækkelige, og
et stort antal faar sendes hvert aar, navnlig fra Mosterøen, Sokn
og Bru, til sommerbeite i Sande og Aardal. Kvægavlens vigtigste
salgsprodukter er levende faar, sur melk og smør. Kreaturholdet
sees af tabellen side 46. — Skov findes ikke, og alt træ virke maa
kjøbes enten fra det indre Ryfylke eller fra Østlandet. Som
brændsel bruges tildels torv, navnlig efterat man i den senere tid har faaet
torvmaskiner, ved hjælp af hvilke de mindre gode myrer kan
til-godegjøres. Dog kjøbes ogsaa brændeved fra andre herreder, tildels
ogsaa stenkul fra Stavanger. Paa Kvitingsøerne. hvor myrer aldeles
ikke findes, hentes adskillig torv fra Hetland. — Fiskeriet var
tidligere en hovednæringsvei, især for Kvitingsøerne, som har været
et af de store fiskevær for vaarsilden. Endnu er denne næringskilde
af betydning, og saavel paa nysnævnte øer som paa Klosterøen, Bru
og Aamøen bor mange strandsiddere, der saagodtsom udelukkende
deraf har sin indtægt. I vaarsildfangsten tager dog nu kun
befolkningen paa Kvitingsøerne del. Ellers drives fiskeriet inden herredets
grænser hovedsagelig efter hummer, brisling, sei og mort, hvorimod
sommersild- og makrelfisket er gaaet meget tilbage. Kvitingsø er
en af amtets hummerhavne. — Blandt andre indtægtskilder
kan det nævnes, at der inden herredet, ligesom i Rennesø, for endel
aar siden eiedes adskillige parter i større skibe. Dette er nu
omtrent ganske forbi, hvorimod der fremdeles haves endel smaafartøjer,
der gaar i indenrigsk fart, ligesom mange af de yngre mænd farer
som sømænd med skibe fra Stavanger. Paa Kvitingsøerne bor flere,
for tiden 8, faste lodse, der ligesom »Kvyssøibuerne« i almindelighed
er bekjendte som erfarne, men tillige dristige sømænd.
Bergverksdrift foregaar ikke, men derimod brydes der paa Bruliolmerne og
Mosterøen en slags sten (granit?), der føres til Stavanger.
Industrielle anlæg findes ikke, naar man undtager et lidet møllebrug paa
Kloster. Husfliden er neppe tilstrækkelig for det hjemlige behov.
Havevæsen og frugtavl er uden betydning. Dog drives paa Kvitings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
