Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 300
XI. Stavanger amt.
(13 fod hoit), af en sten udhugget kors, hvorpaa siges at være »nogle
utydelige figurer«, findes paa en af Kvi tingsøerne, som derefter har faaet
navn af Krossøen (alm. skrevet Krvdsøen). Helleristninger fra
bronce-alderen er opdagede paa flere steder. Paa Bru findes en saadan paa en
mod syd skraanende fjeldvæg nordvestlig paa øen, bestaaende af 3 af de
sedvanlige skibsfigurer, og en anden sees paa den sydvestlige side af
Mosterøen, paa en fjeldknat ovenfor en liden bugt, kaldet Rudvigen, ret
i svd for den øverste af Hodnefjeldgaardene (7 skibsfigurer). — Blandt de
i herredet gjorte oldsagfund, hvoraf adskillige er fra stenalderen, kan
merkes en stor bladformet spydspids af flint fra Hægreberg (Stav. mus.),
samt fra den yngre jernalder en armring og et beslagstykke af bronce,
det sidste med ornamenter i irsk stil, fra Vareberg (univ. saml.), og to
par ovale broncespænder, fundne paa forskjellige steder paa Bru (det ene
par i Berg. mus.). Paa sidstnævnte ø fandtes endvidere i 1854 mellem
to store stene i udmarken stykker af et massivt guldsmykke, som dog
var saa beskadiget, at fonn og ornamenter ei længere kunde sees, samt
et rigt ornamenteret krucifiks med fodstykke, af forgyldt sølv og fra den
tidlige middelalder, 20 cm. høit og af vegt 170 gr. (univ. saml.). — Ved
det nordvestre hjørne af skibet i den gamle klosterkirke paa Utstein er
i en sten i muren indhugget to korte og utydelige runelinjer. I den
nederste linje synes at staa: Bip IR FIRIR SIÄL . . d. e. beder for N
X.s sjæl (navnets læsning er usikker). Den overste linje, som synes at
være ufuldendt, begynder ligeledes med BIpIR.
I alle tre sogne er der fundet levninger af roldre kirker. Paa Bru
sees saaledes endel rester af graastensmure med hjørner og indfatninger
af huggen sten. maaske tilhørende den Klemenskirke, som omtales
i et pavebrev af 1145 (se Ood. munkaliv. ed P. A. Munch, p. 14); den
havde en aflang-firkantet form og var indvendig omtrent 10 m. lang og
6 m. bred. Ved gaarden Hogvaldstad paa Mosteroen ei’ nogle forfaldne
mure tilbage af en stenkirke, hvoraf ifølge de Fine endnu i 1745 stod
baade sidevæggene og begge gavler; den synes at have været af samme
form og storrelse som kirken paa Bru og skal efter sagnet være bygget
af en jomfru Agate, hvilket vel rettere forstaaes saaledes, at den var
indviet til helgeninden af dette navn. Endelig viser man paa den
ovennævnte Krossø, et par hundrede skridt søndenfor stenkorset, tomten af
et kapel med en cirkelrund indhegning omkring (ce Nicolaysen, Norske
fornlevninger p. 326—327).
Flere begivenheder, der omtales i Norges ældre historie, knytter sig
til dette herred. Paa Kvitingsøerne boldtes saaledes i aaret 1016 det
bekjendte møde, da Erling Skjalgssøn indgik forlig med kong Olaf den
Hellige. Da kongen og Erling 12 aar senere, den 21 decbr. 1028, mødtes
i sundet ved Utstein, kom det til en kamp, hvori Erling efter en for
tvilet modstand maatte overgive sig, hvorpaa han umiddelbart efter,
trods den ham af kongen givne pardon, blev nedhugget af sin frænde
Aslak Kitjaskalle, der var i kongens følge. Faa aar efter, nemlig i 1033,
stod der i Soknesund, ikke langt søndenfor det sted, hvor Erling
Skjalgssøn faldt, et søslag, hvori kong Olaf Trygvessøns foregivne søn Tryggve
blev overvunden og fældet af Svein Alfivessøn. Sommeren 1208 havde
kong Inge Baardssøn og Baglerkongen Philippus et forligsmøde ved
Kvitingsøerne, som endte den lange strid mellem Birkebeiner og Bagler
Baglernes flaade laa dengang ved Nautø østenfor Lille Bokn.
Gaarden Utstein, der egentlig skal have, sit navn af et paa
Kloster-oens vestside værende skjær, er en af fortidens merkelige gaarde.
Allerede Harald Haarfagre opholdt sig oftere her, og i Tborbjorn
Hornkloves kvad over slaget ved Hafsfjord kaldes han derfor ȯstmandskongen,
der paa Utstein bor«. Ogsaa senere nævnes gaarden nu og da i sagaerne
som kongsgaard. Fra slutningen af det 13de aarhundrede omtales
derimod Utstein som et St. Laurentius helliget Augustinerabbedi, om hvis
alder og stifter man imidlertid mangler underretning. Dog kan klosteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
