Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mosters herred.
301
ikke være vngre end 1280 og er ikke usandsynligt stiftet af dronning
Margrete Skulesdatter, hvis gods laa i Ryfylke. I de følgende tvende
aarhundreder omtales klosteret oftere, navulig i anledning af de
stridigheder, der saavel i 1333—34 som i 1514—15 førtes mellem klosterets
abbeder og biskoperne i Stavanger (Langes klosterhistorie, p. 370 o. flg.)
Klosterets sidste abbed var Jørgen Hansson, som var paa Utstein endnu
i begyndelsen af 1537, men kort efter maa have opgivet sin myndighed.
Thi den 24 aug. s. a. blev Utstein givet væbneren Thrond Ivarsson i
forlening mod at underholde munkene, og i 1547 fik han klosteret i
brugeligt pant for sig og arvinger. Hans enke afgav lenet til Jorgen Daa,
som med en kort afbrydelse beholdt det til 1585 eller 1586. Siden var
Utstein kloster, tildels i forening med den bergenske Allehelgens kirkes
gods, forlenet til forskjellige danske adelsmænd, indtil det af Fredrik den
tredje i 1665 blev solgt for en sum af 22,946 rd. Godset udgjorde da ialt
284 lober smør skyld og omfattede ifølge en jordebog af 1661 139
forskjellige gaarde i "Stavanger amt, hvoraf 4 med hals og haand, ligesom
klosteret endnu til over midten af forrige aarhundrede indehavde de saa
kaldte St. Olafs grunde i Stavanger, hvoraf i 1766 37 forskjellige bymænd
betalte grundleie. At klosteret af Kristian II erholdt Sørbo kongelige
kapel med dets jordegods, er oplyst side 293. I begyndelsen af det
attende aarhundrede kom eiendommen til den Frimanske familje,
hvorefter den senere tilhørte justitsraad og foged Christopher Garmann, efter
hvis død i 1779 den gik i arv i den Garmaunske slegt. indtil den sidste
eier af dette navn i 188-5 overdrog gaarden til den nuværende eier, Eilert
Gerhard Schanche, en sønnedatters sønnesøn af foged Garmann. Det
tilliggende jordegods er efterhaanden bortsolgt, men endnu findes paa
gaarden en slette, der kaldes »Jærbuslaatten«, udentvil saaledes benævnt efter
leilændinge fra Jæderen, der har ydet pligtarbeide i slaataaunen.
Af klosterets gamle bygninger staar endnu de fleste tilbage og
frembyder, skjønt tilbyggede og i høi grad forandrede, de interessanteste
levninger, som endnu er at se af noget norsk kloster. Bygningerne er alle
opførte af store, utilhugne stene med hjørner samt dør- og
vindusiudfat-ninger af huggen klæbersten og ligger som sedvanligt rundt en firkantet
gaardsplads, hvis vestre side dog nu ikke længere eksisterer. Den nordre
fløi indtages af klosterkirken, som har dannet en aflang firkant med taarn
i midten, og hvoraf den østlige del, nemlig det hvælvede kor, endnu gjor
tjeneste som sognekirke, medens skibets mure staar uden tag »men
forresten temmelig godt bevarede og med tydelige merker af at have havt
aaben tagstol. De egentlige klosterbygninger, som nu er indrettede til
beboelse, vender mod øst og syd og indeholder mange hvælvede rum, af
hvilke bl. a. det oprindelige kjøkken i sondre fløis vestre del giver sig
tilkjende ved et i muren anbragt afløb for skyllevand. Under
midtbygningen (østre Høi) findes kjeldere i 2 etager, af hvilke den ene rager med
sin halve høide op over gaardsrummet, medens den anden ligger dybt
nede i jorden og har hvælvet loft. I samme bygnings sydøstlige hjorne
findes et firkantet taarn, udentvil det samme, som omtales i 1515 under
den daværende abbed Henriks strid med biskop Hoskuld af Stavanger.
Raa den side, som vender ind mod gaardsrummet, viser murene
levninger af klæberstensbuer, som vistnok har baaret taget af en rundt
gaardsrummet løbende svalgang. Et stykke i vest for gaardspladsen ligger en
stenbygning, som nu bruges til fjøs, og som skal have havt en
indgangsdør med en rundbuet indfatning af klæbersten, hvilken dog for mange aar
siden er borttaget for at benyttes ved en istandsættelse af Stavanger
domkirke. Med uudtagelse af denne indgang samt et par spor af romansk
stil i kirkens østlige halvdel, viser det hele bygverk en temmelig udviklet
gothisk eller særlig »tidlig engelsk« stil og peger saaledes i forbindelse
med cle historiske beretninger hen paa, at bygningerne hidrører fra tiden
efter midten af det 13de aarhundrede, rimeligst 1263—1280. Kirkegaarden,
der som sedvanligt ligger ved nordre og ostre side af kirken, har været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
