Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.Skudenes herred.
303
paa grund af sin isolerede beliggenhed byder en vid udsigt over
havet. Mod SØ stikker Skudeneset ud med et fyr paa pynten.
— Herredets vasdrag er alle ubetydelige. Det største er
Brekke-aaen, som dannes i herredets nordøstlige hjørne og løber i
nordvestlig retning i grænsen mod Avaldsnes til bunden af Veavaagen;
længde 7,3 km. Ferkinstadaaen kommer fra det lille
Stikle-vand (0,36 km2) og gaar mod V ud i Nordsøen, medens Vikelven
danner afløb for herredets største vand, det 3 km. lange H i 11 e
s-landsvand (0,60 km2) mod S til bugten ved Falnes kirke. De
mange smaavandes samlede areal er 2,50 km2. Af de betydelige
myrstrækninger ligger de største i grænsestrøget mellem Aakre og
Ferkinstad sogne. — Kyststrækningen mod Karmsundet er bråt,
uden bugter og uden skjærgaard: ogsaa den øvrige kyst er næsten
overalt klippefuld, men indskaaret af adskillige bugter og vaage samt
paa sydsiden saavelsom ogsaa paa vestsiden nordenfor Ferkinstadneset
dækket af et stort antal holmer og skjær. Den største indskjæring
er den omtrent 5 km. i sydøstlig retning langs grænsen mod
Avaldsnes indtrængende smale Veavaag. som med Kopervaagen fra 0
deler øen i to, kun ved et ca. 500 m. bredt eid forbundne dele.
De langs kysten liggende øer er alle smaa, klippefulde og paa faa
undtagelser nær uden beboere; de største er Vedøen eller S alvøen,
Aakreøen og. Marøen, af hvilke de to første er beboede.
Fer-kinstadøernes 5 km. mod V ude i havet liggende gruppe bestaar
af talrige, ubeboede smaaholmer, af hvilke den største er
Liknes-øen (0,u km2). -— Bergarten tilhører forstørstedelen skiferformationen
og bestaar af den saakaldte »kvartsøiegneis«, hvorigjennem paa her
redets østre side, langs Karmsundet, et mindre gabbrofelt har brudt
frem. Det løse dække stammer hovedsagelig fra den forvitrede skifer
og er som regel frugtbart. Langs den vestlige kyst bestaar
jordsmonnet af en løs sandjord, som paa store strækninger gaar over til
ren flyvesand. Saavel ved Aakre som paa flere andre steder findes
betydelige skjælsandsleier. Idethele har saaledes denne del af
herredet megen lighed med Jæderen’s kystdannelser.
Herredets hjemmehørende folkemængde var i 1801 : 1768;
1825: 2401; 1845: 3615; 1865:. 4757 og 1 875: 4685, hvoraf i
Falnes 1519, i Ferkinstad 1276 og i Aakre sogn 1890. Skjønt den
østlige kyststrækning er sparsomt bebygget, og hele herredets indre
del ligger ganske øde, er dog den gjennemsnitlige befolkningstæthed
mellem 46 og 47 indb. pr. km2. Herredets vestkyst, fremfor alt
strøget mellem Ferkinstad og Aakre kirker, hører nemlig til landets
bedst befolkede egne. Gaardene er lier overmaade sterkt udstykkede,
og fleresteds ligger bostederne saa tæt, at de næsten giver indtrykket
af smaa landsbyer. — Efter matrikulen har Falnes hovedsogn
23 gaarde (matr.-no.) med en skyld af mk. 326,85, Ferkinstad anneks
13 gaarde med mk. 281,53 og Aakre sogn 20 gaarde med mk.
357,64, det samlede herred altsaa ialt 56 gaarde med en
matrikul-skyld af mk. 966,o-z (urevid. dir. 594. ». 15). De enkelte brug er
gjennemgaaende smaa, og en stor del af dem har endnu fællesskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
