Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 302
XI. Stavanger amt.
omgivet af en mur, hvoraf levninger endnu sees, og i hvis nordøstre
hjørne den af huggen vegsten byggede klosterbrønd endnu findes bevaret.
Det store buevindu i den østre ende af kirkens kor er bleven beskadiget
ved lynnedslag, hvilket har givet anledning til, at de der anbragte
glasmalerier er flyttede til Bergens musæum. Efter hvad der siges i et par
beretninger fra første halvdel af forrige aarhundrede, skulde der være
spor til. at klosterbygningen er overgaaet en brand, som det heder paa
reformationstiden
Skudenes herreel*) [100,65 km2, 4495 indb.] omfatter den
sydlige og større halvdel af Karmøen tilligemed endel langs sammes
syd- og vestkyst liggende smaaøer og holmer og grænser mod
N til Avaldsnes, mod 0 til Karmsundets sydlige del, mod S til
Skndenesfjorden og mod V til Nordsøen. Længden fra Veavaagen
i N til Syreneset i S er 17 km. og øens største bredde 9 km. At’
arealet falder 99,06 km2 paa Karmøen. Med det inden herredets
grænser liggende ladested Skudeneshavn danner det Skudenes
preste-gjæld, der bestaar af tre sogne, Skudenes eller Falnes hovedsogn i
S, Ferkinstad anneks i midten og Aakre anneks i N **), og er eget
tinglag og lensmandsdistrikt under Karmsund og Hesby
sorenskriveri.
Herredets indre og større del bestaar af et sterkt kuperet, men
øde, af lyngmarker, torvmyrer og smaavande opfyldt aaslaudskab,
Skudenesfjeldet eller blot »Fjeldet« kaldet, hvis låve knauser neppe
nogetsteds naar op over 125—150 ni. o. h. Let har sin største
høide i 0, hvor det falder temmelig bråt af mod Karmsundets tyndt
befolkede kyst eg mod den fra Veavaagens bund i sydøstlig retning
langs grænsen mod Avaldsnes indtrængende ubeboede Brekkedal
eller Buadal. Mod S og V sænker terrainet sig langsommere og
gaar navnlig paa vestkysten, mellem Ferkinstad og Aakre kirker,
over i et smaabakket fladland med store, af det opstikkende berg
dog hyppig afbrudte dyrkbare vidder. Blandt de forøvrigt lidet
udprægede dalfører kan, foruden det allerede omtalte, merkes
Vikedalen, der fra Vikevaagen gaar mod N til det nedenfor nævnte
Hilleslandsvand. Af fjeldknauserne kan nævnes Stein s fjeld,
Tjøsteimsaata, Varberg, Haabjørfjeld samt endelig, paa øens
sydvestlige spids, Syreglaana, som vel ikke er synderlig høit, men
*) Den sedvanlige skrivemaade S k u d e s n e s er feilagtig, og feilen maa
være indkommet i temmelig sen tid, da man endnu i 17de aarh.
finder skrevet Skudenes (Sehudenes). Den gamle form var Skütunes og
den nuværende udtale er »Skuddnes«.
■5:<) Fra 1 januar 1888 er imidlertid Aakre sogn fraskilt Skudenes og
overført til det nyoprettede Kopervik prestegjæld (res. 26 nov. 1887;,
jfr. side 168.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
