Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avaldsnes herred.
301)
V støder det (paa Karmøen) til havet. Herredets største længde i ret
linje fra Stakkestadvandet i N til Breivik ved Karmsundet i S er
omtrent 26 km., medens bredden fra Helgenes paa Karmøens
vestside til Midtfjeld i grænsen mod Tysvær andrager til ca. 15 km.
Af arealet optager fastlandet 71,24 km2 og øerne 79,53 km2, hvoraf
igjen 62,24 km2 falder p<\a Karmøen, 12,so km2 paa øen Fosen og
1,93 km- paa Høvring-øen. Inden herredets omraade ligger
ladestedet Kopervik. Sammen med dette udgjør herredet Avaldsnes
prestegjæld, som bestaar af Avaldsnes hovedsogn og Kopervik
anneks, hvilket sidste igjen omfatter ladestedet samt det omkringliggende
landdistrikt paa Karmøen *). Prestegjældet er eget tinglag og
lens-mandsdistrikt under Karmsund og Hesby sorenskriveri.
Herredets fastland, som dels omfatter bredderne af den mod N
indtrængende Førdefjord, dels halvøen mellem denne fjord og
Karmsundet, er forstørstedelen opfyldt af låve, men nøgne eller kun
med lyng bevoksede aase, der bærer en mængde kegleformede
smaa-toppe og er indbyrdes adskilte ved oftest aabne, myrlændte eller af
mindre vande udfyldte dalstrøg, der krydser hinanden i alle
retninger. Den største høide naar disse aaspartier i herredets nordligste
del, omkring og indenfor Førdefjordens bund, hvor Hvalhesten i
grænsen mod Skjold, Kro kvas nu ten i grænsen mod Skaare og
Al ve nut en paa nordsiden af Aksdals vandet er de høieste punkter.
Mellem disse fjelde stryger et lavtliggende, aabent dalføre fra
Førdefjordens bund mod N til Stakkestadvandet. Førdefjordens bredder er
overalt forholdsvis låve og vel bebyggede. De aasrygge, som danner
halvøen paa fjordens vestre side, fortsættes mod S paa øen Fosen,
som ved V ol cl s viken og det trange Røksund er adskilt fra
fastlandet, En fortsættelse af denne 0 danner igjen de mindre øer
Selen og Løvø, og i V for den sidste ender holmerne paa denne
kant med Smørstakken, en kegleformet klippe, der tjener tom
søinerke. — Ogsaa den til herredet hørende del af Karmøen er et
sterkt kuperet terrænstrøg, med en mængde bergknauser og
smaa-dale. Søndenfor eidet mellem Veavaagen og Kopervaagen er, ligesom
i Skudenes herred, terrænet mest bjergfnldt paa østsiden mod
Karmsundet, og lier hæver sig i herredets sydligste del øens høieste punkt,
Sørstokkefjeld eller Sollifjeld, til 141 m. 0. h. Nordenfor
eidet ligger de største høider, f. eks. Kj erri ngtnen og Ram be
r-skaarf jei det, paa øens vestside, medens østsiden indbefatter de
laveste og jordrigeste strøg. Længst mod N, i grænsen mod Torve
stad, danner det brede Landeeid mellem Hinderaakervaagen og
*) Ved res. 26 nov. 1887 er dette forandret, idet der af Kopervik sogn
sammen med Aakre sogn af Skudenes prgd. fra 1 januar 1888 er
oprettet et nyt prestegjæld under navn af Kopervik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
